Jannik Hansen holder liv i NHL-håbet

Vancouver Canucks og Jannik Hansen havde masser at juble over i 2-1-sejren over Calgary Flames i Rogers Arena natten til fredag.
Læs mere
Fold sammen

Jannik Hansen lever endnu i NHLs playoffs, da Vancouver Canucks natten til fredag dansk tid med 2-1-sejren i Rogers Arena i Vancouver slog Calgary Flames 2-1 og reducerede til 2-3 i serien inden den sjette kamp lørdag i Calgary.

Jannik Hansen spillede i kæde med Sedin-tvillingerne i en kamp, som blev domineret af et aggressivt Vancouver-hold, der vandt skudstatistikken 43-21.

Daniel Sedin blev matchvinder med 2-1-målet i tredje periodes andet minut.

 

Efter føringen på 2-1 i serien mod Washington Capitals er New York Islanders med Frans Nielsen nu bagud 2-3, og Washington har matchbold lørdag i Nassau Coliseum i den sidste NHL-kamp på Long Island.

 

New York Islanders flytter efter denne sæson til Brooklyn, så det kan blive en trist og tung afskedsforestilling for Frans Nielsen & co. i den gamle, nedslidte arena. Til gengæld kan den tænde håb om, at den danske playmaker kommer med til VM.

Washington Capitals vandt en knusende 5-1-sejr med tre mål inden for de første ti minutter i tredje periode.