Jan Ø. Jørgensen tabte tæt brag mod Lin Dan

Læs mere
Fold sammen

Jan Ø. Jørgensen skulle ud i tre sæt, men det blev ikke til sejr mod den flerdobbelte verdensmester Lin Dan i semifinalen i Malaysia Open. 21-14, 19-21 og 21-17 lød sætcifrene, da Lin Dan slog danskeren for syvende gang i ni kampe.

Den andenseedede dansker var så tæt på overlegen, som du kan være mod Lin Dan, da han i vandt første sæt 21-14 efter at have været foran 20-12. Danskeren måtte ellers hjælpes i gang af kampens dommer, der gav Jan Ø. Jørgensen hans to første point, da han var bagud 2-4. Derfra gik det dog danskerens vej.

Andet sæt var mere lige, og de to fulgtes ad til 17-17, inden den dobbelte OL-vinder trak fra til 17-20. Og her skulle Lin Dan bruge tre sætbolde for at spille sig ud i et afgørende tredje sæt.

Her kom Jan Ø. Jørgensen bedst fra start, da han slog sig foran 5-1. Lin Dan er ikke helt på det niveau, som kendetegnede ham, da han var bedst, men danskerens start på tredje sæt var alligevel imponerende mod en af sportens allerstørste. Jan Ø. Jørgensen frustrerede den femteseedende kineser, der kiggede spørgende ud mod sin træner op til flere gange. Men lige lidt hjalp det, da Jan Ø. Jørgensen kom foran 12-6. Desværre for danskeren kunne han ikke holde momentum.

Lin Dan kæmpede sig tilbage med en 17-15-føring, og så måtte Jan Ø. Jørgensen give fortabt, da Lin Dan i pludselig forrygende form vandt tredje sæt og kampen 14-21, 21-19 og 21-17.