James Rodríguez' drømmehug blev kåret til Årets Mål

James Rodriguez (th.) fik prisen for Årets Mål.
Læs mere
Fold sammen

FIFA Puskás Award'en for årets mål gik til Colombia og Real Madrid-spilleren James Rodríguez. Han vandt prisen foran Manchester Uniteds Robin van Persie og den kvindelige fodboldspiller Stephanie Roche.

James Rodríguez vandt prisen for sin scoring imod Uruguay ved sommerens VM-slutrunde, hvor han uden for feltet tæmmede bolden med brystet og flugtede den i kassen. Colombianeren fik hele 42 procent af stemmerne.

»Jeg vil gerne takke alle, der har stemt på mig. Det er et meget specielt øjeblik for mig og alle i Colombia. Jeg føler mig utroligt glad,« sagde James Rodríguez ved prisuddelingen.

Den kvindelige fodboldspiller Stephanie Roche fik næstflest stemmer for sin scoring for ASPTT Albi i den irske fodboldrække. Hun fik 33 procent af stemmerne, mens Robin van Persie blot fik 11 procent af stemmerne for sin hovedstødsscoring mod Spanien, hvor Holland endte med at vinde 5-1.