Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Diego Ulissi tog karrierens anden sejr i Giro d'Italia på en dag, hvor favoritterne for første gang blev udfordret for alvor.
Han var udpeget som favorit til femte etape. Og Diego Ulissi svigtede hverken holdet eller bookmakernes tillid, da han 500 meter fra mål trådte ud af en selektiv flok, der talte omkring 30 ryttere.
Lampres 24-årige all round-rytter tog dermed sin anden Giro-etapesejr i karrieren, og Ulissi bekræftede billedet af en mand, som siden junior-årene med et dobbelt verdensmesterskab på sit cv har været mere end klar til at modne på den helt store scene.
Ulissi kørte i mål i den smukt beliggende klosterby Viggiano med et komfortabelt forspring til colombianeren Julian Arredondo (Trek) og Cadel Evans (BMC).
Team Tinkoff-Saxo havde deres klassementsfolk siddende med helt fremme i den hårdt kørte, regnvåde og animerede afslutning.
Nicolas Roche forsøgte at skabe ravage inden for den sidste kilometer, men manglede bund i sit fremstød, og det var nemt for det russiske Katusha-mandskab at inddæmme Team Tinkoff-Saxos irske co-kaptajn med henblik på at sende Joaquin Rodriguez mod stregen.
Den 35-årige spanier måtte dog sande, at den unge vin igen var bedre end de gamle druer, da Ulissis eksplosivt lette antrit satte skabet på plads.