Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Dominik Paris er i god form inden VM, der starter mandag.
Den italienske ski-profil var hurtigst, da der i herrernes World Cup fredag blev kørt styrtløb i Garmisch-Partenkirchen. Paris tog sejren foran schweiziske Beat Feuz og Matthias Mayer fra Østrig.
Paris håber formentlig, at han kan levere lignende resultater, når han sammen med resten af verdenseliten fra mandag og frem til 21. februar deltager i VM i italienske Cortina d'Ampezzo.
Dominik Paris er nu oppe på 19 World Cup-sejre i karrieren. I 2019 vandt han World Cuppen i super-G.
Den disciplin skal der dystes i lørdag i det sidste World Cup-løb inden VM. Det foregår også i tyske Garmisch-Partenkirchen.
Franske Alexis Pinturault ligger nummer et i den samlede World Cup-stilling efterfulgt af østrigske Marco Schwartz og schweiziske Marco Odermatt.
Det sidste løb i kvindernes World Cup inden VM blev kørt mandag.
/ritzau/