Irving Saladino blev verdensmester

Hvem ka? Panama.

Irving Saladino fra Panama vandt i hvert fald sin første store titel i går, hvor han hoppede længst i længdespring. Guldspringet, som først kom i sjette og sidste runde, var på 8,57 meter - og Saladino satte dermed personlig rekord i sandgraven på Nagai Stadium i Osaka. Andrew Howe, der stiller op for Italien, vandt sølv med 8,47. Dwight Phillips, USA og tidligere verdensmester, tog bronze med 8,30.