Irer efterfølger Thomas Bjørn som Ryder Cup-kaptajn

I de seneste tre Ryder Cup-turneringer har Padraig Harrington været vicekaptajn, men nu får han hovedansvaret.

Den næste europæiske Ryder Cup-kaptajn bliver irske Padraig Harrington. Peter Cziborra/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Padraig Harrington bliver Ryder Cup-kaptajn for Europas bedste golfspillere i 2020.

Dermed overtager ireren jobbet fra danske Thomas Bjørn, der førte Europa til en flot sejr over USA i Frankrig sidste år.

Bjørn var en del af et panel på fem medlemmer, der valgte Harrington som den næste europæiske kaptajn.

Ud over Bjørn sad blandt andre de tidligere Ryder Cup-kaptajner Darren Clarke og Paul McGinley i panelet.

Harrington har vundet Ryder Cup som spiller fire gange, og han har deltaget i turneringen seks gange.

Tre gange har 47-årige Harrington vundet en af de store majorturneringer i golfsporten.

Ryder Cup foregår i 2020 i USA.

/ritzau/