IOC vil sælge tv-rettigheder uden om Rusland og Hviderusland

Udbydere i Rusland og Hviderusland kan ikke byde på tv-rettigheder til OL i 2026 og 2028.

De næste olympiske lege er i Paris i 2024. Legenes tv-rettigheder er allerede afsat. Norikazu Tateishi/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den Internationale Olympiske Komité (IOC) har udbudt tv-rettighederne til de olympiske vinterlege i 2026 og sommerlegene i 2028 på det europæiske marked, men udbydere fra Rusland og Hviderusland er udelukket fra forhandlingerne.

Det bekræfter præsidenten i IOC, Thomas Bach, ifølge det tyske nyhedsbureau dpa.

Siden invasionen af Ukraine har IOC opfordret til, at man udelukker atleter fra Rusland og Hviderusland, men det er op til det enkelt specialforbund at efterkomme opfordringen. Det har de fleste sportsgrene gjort.

Vinterlegene om fire år skal afvikles i Milano Cortina d'Ampezzo i Italien, mens sommerlegene om seks år skal afvikles i Los Angeles.

Den nuværende olympiske tv-aftale på det europæiske marked blev købt af den amerikanske tv-gigant Discovery, der siden solgte hele eller dele af sine rettigheder til nationale aktører i de enkelte lande. Den nuværende tv-aftale løber til og med sommer-OL i Paris i 2024.

/ritzau/dpa