Ingen kan måle sig med Ståle

Tre trænere i superligaen kan bryste sig af et dansk mesterskab. Men ingen kan leve op til Ståle Solbakkens meritter og mandat.

FCKs Cheftræner Ståle Solbakken før Europa League kvalifikationskampen mellem FC København og Riga FC, i Parken i København torsdag den 22. august 2019.. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

Så stod han der igen og evaluerede en europæisk præstation, som er de færreste danske fodboldtrænere forundt hen imod slutningen af august. Da er de fleste andre hold som oftest slået ud, mens Ståle Solbakkens største udfordring er at gradbøje og fordøje forskellen på Europa League- og Champions League-gruppespil. 3-1 over lettiske Riga FC, endda med spillemæssigt hiv og sving, men med 3-1-målet i overtiden af blot 17-årige Mohamed Daramy, fik FC København alligevel et mere end fordelagtigt udgangspunkt for returen i Riga i næste uge. Og dermed kan københavnerne på trods af skadesproblemer sandsynligvis sikre deltagelse i endnu et europæisk gruppespil og en ekstra indtægt på den gode side af 50 millioner kroner. Det tilsiger budgettet i sig selv, og selskabet bag, Parken Sport & Entertainment, måtte sågar nedjustere forventningen for 2019, da Champions League glippede fra plørepletten i straffesparksdramaet mod Røde Stjerne i forrige uge. Ståle Solbakken havde på forhånd proklameret, at han var helt og aldeles kold i forhold til den økonomiske bundlinje i den europæiske kampagne. Han koncentrerede sig om den sportslige, og så kunne medier og shareholders løbe med den anden dagsorden. Velvidende, at hans resultater er en side af samme sag.

På den vis er Ståle Solbakken tydelig i sit medielederskab. En ting er beslutningsgangen undervejs i kampen, hans ageren ved sidelinjen, og hans indkøbspolitik som manager. Noget andet er hans konsekvente mediehåndtering. Vi kan stadigvæk ikke forstå det halve af, hvad han siger, men han har autoritet i sin fremtoning. Han taler selvtillidsfuldt og drilsk på et selvskabt mandat, som ledere og trænere i andre klubber kan hyle og klage over, hvis de måtte blive pikerede over nordmandens facon. Og det bliver de i ny og næ. Glen Riddersholm nede i Sønderjyske er ifølge eget udsagn holdt inde med at hidse sig op over Ståle Solbakkens tidligere hang til let nedladende og ironiske kommentarer i hans retning. Fordi Riddersholms dagsorden i dag er en anden end den, han i sin tid kom fra i FC Midtjylland, hvor den retoriske markeringssyge i forhold til FC København synes indeholdt i ledelseskontrakterne. Dog næppe i den seneste af slagsen med nyeste mand på trænerposten, Brian Priske, der har en nylig fortid i FC København som Ståle Solbakkens assistent. Førnævnte Riddersholm lokkede for otte år siden Brian Priske til Heden i samme rolle, så der er noget lærermester og lærling over superligadebuten som cheftræner for Brian Priske mod Sønderjyske søndag eftermiddag i Haderslev. Priske havde efter sigende inden trænerkarrieren planer om at blive ejendomsmægler eller revisor, og gik for at være lidt af et mappedyr, så det er ikke ligefrem en folkeforfører, der har overtaget det varme sæde i FC Midtjylland.

Det kunne man heller ikke skyde Kenneth Andersen i skoene. Han valgte i ugens løb let overraskende og i utide selv at forlade cheftrænerjobbet i FCM for at komme tilbage i trygge U19-rammer på klubbens akademi. Tydeligvis utilpas ved mediepres og den spillemæssige middelmådighed, han skulle finde en forklaring på overfor selvsamme omgivelser.

Kent Nielsen i Silkeborg forklarer sig med korslagte arme og korte bukser året rundt. Et omvandrende vartegn, der har ry for at få styr på sin defensive struktur, alt imens målene fremdeles sejler ind i egne masker. Men nu er de i det mindste begyndt at score i den anden ende. Plaffeminister Schwartz har fået indstillet sigtekornet. Udover Ståle Solbakken og Glen Riddersholm er Kent Nielsen eneste kollega i ligaen med mesterskabsmandat. Riddersholm vandt Superligaen med FCM i 2015, Kent Nielsen med AaB året forinden. Randers-træner Thomas Thomasberg er også rundet af FCM-terminologien og er altid sur på Ståle Solbakken eller FC København over et eller andet. Lidt længere nordpå i Hobro har Peter Sørensen ord og mediehåndtering i sin magt. Han savner lidt på resultattavlen, men er vel efter sit seneste comeback at betragte som langtidsholdbar.

Den flinke bankmand ude på den københavnske vestegn, Niels Frederiksen, har seriøsitetens potentiale, hvis han vel at mærke mindst leverer top-tre placeringer de næste par år. Frederiksen har vist sig holdbar som gennemgående figur i dansk fodbold, om end han i sin tid i Esbjerg havde sit hyr med at håndtere mediekritikkens modgang. Den slap han stort set for som vellidt U21-landstræner. Han får i weekenden besøg af David »fucking« Nielsen og AGF. David Nielsen har velsagtens rekorden i fleste bandeord i løbet af en 30 minutters TV-dokumentar fra sidste sæson. Og efterhånden lige lovlig mange variationer af forsvarstaler spundet over pointtabenes forklaringsproblem.

Aalborg rammer bulls eye på kedelighedsskiven med intern rekruttering i form af den rolige og fattede Jacob Friis, som kun Lucas Andersen kan løfte over i noget, der måtte minde om et løfterigt statement inde på banen. Så har vi spradebassen i Horsens, kærlighedskrammeren og overleveren Bo Henriksen. Han kan sagtens tirre Ståle Solbakken med en dødbold eller to, men på tilforladelighedens dagsorden. OBs Jakob Michelsen har vel stadig endnu en top seks eller to at bevise. Sølvmedaljerne med Sønderjyske godt tre år tilbage rækker dog et stykke endnu. Talentforvalteren i Nordsjælland, Flemming Pedersen, fører traditionen videre ved at være ung med de unge ved samlebåndet. Imponerende, hvad de kan rulle ind på millionærkontoen på de kanter. I morgen kan de håbe på træthedstendenser hos Ståle & Co i Parken. Christian Nielsen - hvem?, spørger de fleste nok. Han er sympatisk træner i Lyngby. I Esbjerg sidder den eneste udlænding udover Ståle Solbakken. John Lammers skal næppe måle sig med københavnerne i denne sæson. Bronzevinderen fra foråret roder rundt suppeligaens dynd. Akkurat som hans kolleger har rodet rundt i suppedasen i den europæiske kvalifikation denne sommer. Igen. Målestokken er og bliver Ståle Solbakken. Så kan de ellers råbe videre ovre på heden eller ude på vestegnen. Ingen af dem får lov til at stå og gradbøje europæiske resultater sådan en aften, hvor august går på hæld. Den øvelse er alene forbeholdt Ståle Solbakken.