Ingen Christina Watches-trussel i år

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kampen om en billet til Post Danmark Rundt er benhård, men Christina Watches holder sig fra trusler om lukning denne gang

Hvis ikke vi kommer med i Post Danmark Rundt, lukker vores hold. Sådan lød budskabet sidste år fra Christina Watches, inden udtagelsen af de danske kontinentalhold.

Skæbnen ville, at Christina Watches ikke kvalificerede sig til Post Danmark Rundt, men det danske hold valgte alligevel at forsætte trods truslen om det modsatte.

I år vil holdet forsøge én gang til, og denne gang holder de sig fra at tale om lukning, hvis kvalifikationen glipper igen.

- Vi arbejder ikke med et scenarie, hvor vi ikke kommer med. Det er ikke noget, vi spekulerer på endnu, siger medejer af holdet, Michael Rasmussen, som fortsat har begrænset indflydelse på den sportslige del af holdet på grund af sin dopingkarantæne.

Hele ruten for Post Danmark Rundt blev tirsdag præsenteret på Frederiksberg Rådhus. Løbet er uden de store overraskelser og slutter som vanligt på Frederiksberg Alle. Indtil videre er der kun aftaler med to World Tour-hold i form af Team Tinkoff-Saxo og Lotto-Belisol. De øvrige World Tour-hold afventer, fordi der køres flere store løb i samme tidsrum. Det kan gøre årets Post Danmark Rundt en smule profilløst, hvis de store hold vender løbet ryggen.

Set med danske øjne kæmper de i alt fem kontinentalhold om tre pladser i Post Danmark Rundt. Adgangsbilletten skal sikres gennem 11 danske løb henover forår og sommer. De tre bedste hold kommer med.

- Alle holdene starter fra scratch. Selvom Team Cult Energy måske tænker, at de er selvskrevet, så gælder det også dem. De bliver nødt til at kvalificere sig ligesom de andre hold, siger løbsdirektør Jesper Worre.

Den besked er manager på Team Cult Energy helt med på. Hun respekterer, at selvom holdet sidste år var løbets helt store overraskelse med Magnus Cort i spidsen, så skal de også kvalificere sig i år via gode resultater i de danske løb.

- Man kan jo kigge på resultatlisten og se, at vi var det bedste hold på ranglisten sidste år, og på papiret ser vores hold utrolig stærkt ud i år, men vi er nok lidt jyske i det, så vi vil lade benene tale, før vi vurderer, hvem der er bedst.

Bo Hamburger er sportsdirektør Christina Watches er sikker på, at holdet denne gang kommer med i Post Danmark Rundt, selvom de danske alle er styrket.

- Som dansk hold er det vigtigt for os at komme med i Post Danmark Rundt, og jeg snakker ikke om ’hvis ikke, vi kommer med<saxo:ch value="226 128 153"/>, for jeg er sikker på, at vi er gode nok til at komme med, siger Hamburger.

De skal køre Post Danmark RundtTeam Tinkoff-SaxoLotto-Belisol

Bardiani CSFTopsport Vlaanderen-BaloiseTeam Netapp-EnduraTeam Novo NordiskWanty-Groupe Gobert

Team Post Danmark (de bedste danske ryttere sammensat til et hold af landstræner Morten Bennekou)

Der forhandles med en række World Tour-hold om deltagelse

Post Danmark Rundt 2014:

1. etape, 6. august: Hobro-Mariager, 155 km

2. etape, 7. august: Skive-Aarhus, 195 km

3. etape, 8. august: Skanderborg-Vejle (Kiddesvej), 175 km

4. etape, 9. august: Nyborg-Odense, 100 km

5. etape, enkeltstart, 9. august Middelfart, 15 km

6. etape, 10. august: Kalundborg-Frederiksberg (København), 175 km

De fem dansk kontinentalhold - de tre bedste hold kommer med i Post Danmark Rundt

Team Tre-For-Blue Water

Christina Watches-Kuma

Team Cult Energy-Vital Water

Riwal Cycling Team

Team Designa Køkken-Knudsgaard