I krisens favntag

Chokstemning hos det omdiskuterede Astana mandskab, hvis to frontfigurer Aleksandre Vinokourov og Andreas Klöden blev ofre for voldsomme styrt. I værste fald kan to af løbets største favoritter være færdige.

Med blodet sivende fra flere skader efter styrtet kommer løbsfavorit Alexandre Vinokourov i mål og må bittert erkende, at uheldet har kostet et stort tidstab. Fold sammen
Læs mere

Allerede inden Touren var skudt i gang, blev der skudt med skarpt mod Astana holdet.

Ikke fordi det kasakhiske team råder over to af løbets absolutte favoritter, men fordi mange mener, at doping har en væsentlig andel af årsagen til holdets succes.

Men til start kom de forkætrede med Aleksandre Vinokourov og Andreas Klöden i front.

Nu skal man ikke male noget på væggen, før alle læger har talt, men i disse timer tyder meget på, at netop den duo kan få det svært, når der i morgen bydes på det første stævnemøde med Alpernes tinder.

I værste fald kan de begge være ude af racet.

På gårsdagens etape, der af nogle blev kaldt »generalprøve på Alperne«, styrtede de begge. Med TV-kameraerne på røg Vinokourov til jorden og trods en eminent indsats af syv holdkammerater kostede styrtet ham et minut og 20 sekunder.

Det var selvsagt samtaleemne nummer ét, da rytterne var kommet i mål i Autun. Således konstaterede CSC sportsdirektør Kim Andersen, at »Vino har slået sig meget, men det betyder ikke så meget, da Klöden er deres bedste mand.«

Men nogle timer senere kom meddelelsen om, at det måske står endnu værre til med den 32-årige tysker, der lige nu indtager klassementets andenplads efter Fabian Cancellara.

Holdets manager Marc Biver frygtede i første omgang, at Klöden havde brækket halebenet. det var dog ikke tilfældet, viste en røntgenundersøgelse, men det er stadig uvist, om han kan køre videre i Touren.

»Jeg er ikke så bange for Vinokourov. Han er krigeren, men jeg er dybt bekymret for Klöden,« sagde manageren i aftes.

I det hele taget en etape med mange styrt, heraf flere prominente. Heller ikke CSC slap fri, hvilket gav anledning til bekymrede miner, da det gik ud over holdets kaptajn Carlos Sastre.

Set fra distancen så det ydermere ud som om, holdkammeraterne var lidt for længe om at finde sammen om at hjælpe ham tilbage til feltet, men sådanne spekulationer afviste Andersen i klare vendinger og tilføjede: »Vi tror ikke, der er skete noget.«

Han måtte også ud i en længere forklaring om Cancellara i den gule trøje. Inden start havde Andersen proklameret at »trøjen er i fare«, hvorfor indsatsen skulle koncentreres omkring Sastre og Fränk Schleck.

I første omgang holdt han ord, da han med koldt og kynisk overblik lod de andre hold om at jage dagens udbrydere, der traditionen tro blev kørt ind, men til sidst sendte han alligevel sine egne tropper i front for at gøre arbejdet.

»Det er sådan, et spil poker går op,« sagde han. Ingen kender dagen. Heller ikke på to hjul.

Man kunne også sige, at frækhed blev belønnet, al den stund Cancellara slap væk med endnu en trøje og endnu en gul løve symbolerne på at man er nummer ét - selvom han måtte ud i faretruende akrobatik i slutfasen.

»Nej, ikke frækhed, vi kalder det taktik,« lød det fra CSC-lejren.