Hykleriet fra Nicklas Bendtner

Nicklas Bendtner gider ikke tale med pressen, meddelte han til DR i landsholdslejren. Han gør det kun, fordi han skal. Grethe Birch fra Korsvejens Skole tænker sikkert stadig sit.

Flemming Fjeldgaard, sportsredaktør, Berlingske Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er en sportsjournalistisk klassiker at ringe til en klasselærer eller en skoleinspektør, hvis en ung mand eller kvinde gør det fornemt et sted på de store sportsscener.

Så får man en lille anekdote, der som regel handler om, at knægten eller pigen allerede i 3. klasse løb fra hele skolen.
Jyllands-Posten ringede for tre år siden til Grethe Birch på Korsvejens Skole, hvor Nicklas Bendtner gik som knægt.
Det blev et temmelig atypisk citat, der kom Jyllands-Postens vej.

- Han (Nicklas Bendtner, red.) var ikke særlig god mod de andre. Han var meget ubetænksom i hele sin måde at agere på. Ting fløj ud af munden på ham. Han var ikke ond, men hele tiden ubetænksom, sagde skoleinspektøren.

Det var noget af en omgang. Jeg kan ikke huske, at jeg nogensinde selv har oplevet så hårde ord om en sportsudøver, når jeg har spurgt i barndommens gader.

Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at Grethe Birch har ret.

Jeg har stadig selv den klare opfattelse, at Nicklas Bendtner også som 25-årig trænger til en moden rådgivning fra en voksen mand eller kvinde, der forklarer knægten fra Amager, hvordan man opfører sig, hvis man vil have en voksen mand eller kvindes respekt.

Nicklas Bendtner gav for nylig i Berlingske et eksklusivt interview. Jeg synes også, det var et interessant og velskrevet interview, og jeg kunne sagtens forstå, hvorfor det vendte stemningen blandt andet i den engelske avis The Guardian, som pludselig skrev et rørende forsvar for danskeren. Det var et interview, der heldigvis antydede en lang række nuancer til fortællingen om Nicklas Bendtner. Og det klædte ham.

Interviewet gik verden rundt på grund af Bendtners kritik af Arsenal. Det oplever man ikke så ofte i professionel fodbold.
Essensen af Bendtners kritik var, at danskeren havde forventet mere respekt fra sin engelske arbejdsgiver og sin franske manager Arsene Wenger.

Det er fint. Jeg må bare sige, at hykleriet skriger til himlen.
Bendtner har ofte så travlt med at bede om respekt i alt, hvad han signalerer, og han har stadig så ubegribeligt svært ved at respektere andre end Bendtner selv.

LÆS hele Berlingskes eksklusive interview med Nicklas Bendtner her.

Det oplevede hans skoleinspektør, og det oplever alle os, der står på sidelinjen af hans karriere.

Bendtner mødte den anden dag op i landsholdslejren, hvor et kamerahold fra DR, landets store public service-station, naturligt nok tillod sig et par uddybende spørgsmål til det verdensberømte interview.

Efter Bendtner - gemt inde bag hue og halstørklæde og skrid-af-med-dig-attitude - havde forklaret DR, at han kun taler om landsholdet, blev han spurgt, om landsholdet var en form for frirum.

- Hvis det stod til mig, så snakkede jeg slet ikke til jer. Jeg ved til gengæld, at reglerne siger, at jeg skal snakke til jer, så derfor snakker jeg om landsholdet, sagde han surt og sammenbidt.

Nicklas Bendtner er nu 25 år, og han har været begavet med rådgivere, siden hans talent eksploderede for snart 10 år siden. Han er stadig ubetænksom. Ikke ond. Bare ubetænksom. Respektløs. Han vil næppe nogensinde evne at placere sig troværdigt som det forbillede, så mange gerne vil se ham være.

Og det er fint nok, at han ikke kan finde Laudrups niveau hverken på banen eller i samspillet med presse og offentlighed.
Men det er ubegribeligt, at han intet har lært.

Han kan stadig ikke forstå, at han ikke taler til en journalist, men til alle danskere, der holder af landsholdet, og som også øver sig i at holde af Nicklas Bendtner.

Og hvem lærer knægten lidt om hykleriet?
Nicklas Bendtner, du kan ikke bede om respekt det ene øjeblik, og du kan ikke bede om fansenes opbakning til din karriere det næste øjeblik - for så derefter på den mest respektløse facon at meddele, at du ikke gider tale til de samme fans.

Forestiller man sig nu, at der er voksne mennesker, som beder Bendtner sætte sig ned? Som forklarer ham, hvorfor det er fuldstændig uholdbart at opføre sig som en 6. klasses elev, der er blevet bedt om at feje i aulaen?

LÆS hele Berlingskes eksklusive interview med Nicklas Bendtner her.

Vil Morten Olsen bede ham tage sig sammen, fordi landsholdet sådan set ikke lige nu kan bære den opførsel?

Vil hans far bede ham tage sig sammen, fordi han sådan set ikke gider se sin søn opføre sig som et barn?

Vil hans presserådgiver Elisa Lykke forklare ham, hvordan medierne - og i særdeleshed public service-stationen DR - ikke er en journalist, men en befolkning?

Vil DBUs kommunikationchef Lars Berendt forklare ham, at DBU i forvejen tager vand ind, og at hullerne ikke bliver mindre, når han skaber sig?

Næh, jeg tror ikke, der vil være en eneste, der beder Bendtner tage sig sammen og gro en voksen mands attitude.

Han kunne have godt af noget mere Grethe Birch, tror jeg.

Jeg tror desværre, at Nicklas Bendtner stadig er omgivet af konfliktsky rådgivere, der ikke forstår, at knægten har brug for, at der bliver råbt enormt højt en gang imellem.

De tørrer sikkert problemet af på pressen igen.
Det er pressen, der ikke forstår.
I er bare sure. I skal bare slappe af.
Ja, det er fint. Vi slapper af. Og Bendtner-land skal nok få overbevist en hulens masse fodboldfans om, at det bare er pressefolkene, der er skøre. 
Indtil de fodboldfans bliver voksne.

Pressen er nogle gange hysteriske. Og hykleriske. Og ikke til at have med at gøre.
Den køber jeg.
Men jeg spørger igen: Hvad mon der sker, hvis Bendtner virkelig får lært at kigge indad?
Og hvem skal lære ham det?

Flemming Fjeldgaard er sportsredaktør på Berlingske. Du kan også følge ham på twitter.com/ffjeldgaard