Hvorfor er der ingen gravide sportsfolk?

Landstræner Jan Pytlick har mødt massiv kritik for sine udtalelser om gravide håndboldspillere. Graviditeter blandt sportsudøvere på topplan, som Sara Slott Petersen, har da heller ikke været hverdag i sportens verden Foto: Claus Fisker Fold sammen
Læs mere

Dansk håndbold har fået babyer på hjernen.

Forleden kom det frem, at Odense Håndbolds cheftræner, Jan Pytlick på et spillermøde havde luftet sin irritation over tre graviditeter i truppen. I december annoncerede højrebacken Susanne Madsen sin graviditet, i januar gik stregspilleren Susan Thorsgaard på barsel, og for nylig var det så playmakeren Stine Svangårds tur til at meddele, at hun ventede barn.

Ifølge flere spillere i truppen, der har valgt at gå til Håndbold Spiller Foreningen, skulle den tidligere landstræner i utvetydige vendinger have fortalt, at det hverken var velanset eller acceptabelt at blive gravid. En beskyldning, som Pytlick selv har afvist.

I TV 2 Nyhederne præciserede han, at en graviditet er enhver kvindes ret, men at han ikke har forståelse for, at en spiller, der netop har underskrevet en treårig kontrakt, kort tid efter går på barsel. Pytlick forlangte i stedet ærlighed. Vidste man, at en graviditet var en mulighed i den nærmeste fremtid, burde man ifølge den erfarne håndboldtræner ikke hemmeligholde det.

Odense Håndbolds bestyrelsesformand, Jørn Bonnesen, bekræftede over for TV 2, at han og Pytlick har været i dialog om hændelsen, der endnu ikke har fået nogen konsekvenser for de implicerede parter.

Den fynske klub står langtfra alene. I Viborg må man undvære Rikke Skov og Rikke Poulsen, mens mesterklubben Team Esbjerg ikke kan gøre brug af den hollandske profil Estavana Polman. I øjeblikket er i alt ti spillere i damehåndboldligaen på barsel, og dermed ukampdygtige.

Sagen i Odense fik København Håndbolds Louise Svalastog Spellerberg til tasterne på Instagram.

»Selvfølgelig er det et tab på kort sigt for både klubben og holdet. Men ligesom med skader må man beregne en vis risiko for graviditet. Når denne sæson runder af, har jeg spillet 16 år som senior på eliteniveau. I de 16 år har jeg været forskånet for store skader m.m. Jeg har kun været fraværende med to mindre knæskader og en graviditet/barsel i sammenlagt 12 måneder,« skrev den mangeårige landsholdsspiller, der understregede, at graviditeten havde styrket hende både mentalt og fysisk.

Også i det norske håndboldmiljø har man forholdt sig til Pytlicks holdning til graviditet. Her mente den tidligere topspiller Randi Gustad, at den danske træners udtalelser er »rystende«, »diskriminerende og i strid med loven« samt et udtryk for »forhistoriske holdninger«.

Intet tydeliggør vel skismaet mellem samfundets normer og den professionelle sports radikale krav klarere end topidrætskvindens graviditet. Den aktuelle debat indskriver sig således i en lang tradition, der er lige så gammel som elitesporten selv.

Modemagasinet Harper’s Bazaar advarede allerede før Første Verdenskrig mod, at gravide dyrkede idræt. »Sport er en trussel mod moderskabet,« lød det i 1912, og da den amerikanske tennisspiller Beverly Fleitz inden kvartfinalerne ved Wimbledon i 1956 fandt ud af, at hun var gravid, trak hun sig fra turneringen. Den officielle forklaring lød, at hun og hendes mand var enige om, at det ville være »frygteligt uansvarligt« at fortsætte.

Interessant nok havde Harper’s Bazaar samme fokus i midten af 1980erne, da man under overskriften »Kan sport gøre os sterile?« undersøgte sammenhængen mellem eliteidræt og barnløshed. Nogenlunde samtidig vejledte American College of Obstetricians and Gynecologists gravide kvinder om ikke at dyrke motion. Ville man have børn, måtte man stoppe sin sportskarriere. Det var, som om tiden stod stille.

Så sent som i 1997 brød basketspilleren Sheryl Swoopes tabuet som en af de første profilerede topidrætskvinder. Overraskelsen var stor, da Houston Comets’ swingwoman, der var en af den nyoprettede WNBAs kendteste ansigter og på kontrakt hos Nike, meddelte sine planer. Swoopes vendte siden tilbage til banen, blev kåret som ligaens MVP tre gange og vandt tre OL-guldmedaljer, før hun stoppede karrieren i 2011.

Men den texanske pioner banede ikke vejen for andre kvinder. I 2007 kunne ESPN-programmet Outside the Lines afsløre, at der i flere scholarships var indskrevet en graviditetsklausul, der gjorde det umuligt for kvindelige collegespillere at få børn i karrierens første år. Afdækningen medførte, at National Collegiate Athletic Association, der organiserer de største amerikanske sportsgrene på college- og universitetsniveau, indledte en intern undersøgelse.

Selv om der er undtagelser – den danske hækkeløber Sara Slott Petersen i 2013, biatleten Liv Grete Skjelbreid i 2003 samt tennisstjernerne Kim Clijsters i 2008 og Victoria Azarenka i 2016 – hører det stadig til sjældenhederne, at en professionel sportsudøver bliver mor i løbet af sin karriere.

En nylig studie foretaget af Norges idrettshøgskole for Den Internationale Olympiske Komité indikerer ellers, at en graviditet kan virke fremmende for sportskarrieren. Under graviditeten stiger iltindholdet i blodet, mens mængden af blod, som hjertet pumper ud i kroppen, øges. Det endnu uafsluttede forskningsprojekt peger tilmed på, at den øgede kapacitet kan have vedvarende effekt også efter fødslen.

Denne virkning har blandt andre også Sara Slott Petersen og den norske triatlet Kari Flottorp Lingsom peget på. Den danske OL-sølvvinder kappede næsten to sekunder af sin personlige rekord på favoritdistancen 400 meter hæk fra 2012 til 2015.

I forbindelse med balladen i Odense Håndbold har den tidligere landsholdsspiller og nuværende TV-ekspert Trine Nielsen opfordret til et mentalitetsskifte og med et glimt i øjet kaldt en graviditet for »en lykkelig korsbåndsskade«. Begge dele kan indtræffe hændeligt eller selvforskyldt og medfører en sportspause på godt og vel et halvt år. Ingen dør af det. Tværtimod.

Asker Hedegaard Boye er Berlingskes sportskommentator.