Nok mener vi AGF-fans os stolte som få, men de seneste to årtier har budt på meget lidt andet end nederlag og ydmygelser på og udenfor de berømmede kridtstreger. Men selv om det er håbet, der dræber, har vi pessimister trange kår disse dage. Det er magisk, skriver Berlingskes Michael Alsen om sit forhold til AGF.
Mit første rigtige minde med AGF har faktisk ikke rigtig noget med klubben at gøre, men synes alligevel på sin egen poetiske måde repræsentativ for mine godt og vel 25 år som fan:
I en provinsby små 30 kilometer nordøst for Aarhus, hvor jeg voksede op, havde vi en lokal knægt, der spillede for AGF.
