Hvis du kun skal se én ting ved de Paralympiske Lege, er det ham her

Egypteren Ibrahim Hamato er værd at holde øje med. Han har nemlig tænkt sig at tæve sine modstandere med sit bordtennisbat i munden ved de Paralympiske Lege, der starter onsdag.

41-årige Ibrahim Hamato vipper bolden op i luften med sin fod, inden han server den over nettet med et mundslag. Fold sammen
Læs mere
Foto: MANAN VATSYAYANA
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Et slag i bordtennis er ofte med en forhånd eller baghånd.

Så hvad gør man, hvis man som bordtennisspiller har mistet begge arme?

Den i dag 41-årige egypter Ibrahim Hamato tog sit bordtennisbat og proppede det i munden.

Slagene fra den egyptiske bordtennisspiller vil derfor falde med sit bat i munden, når han torsdag spiller sin første kamp ved de Paralympiske Lege i Rio.

Her får du lige en forsmag på de slagkraftige mundslag fra den eneste i verdens bordtenniselite, der slår, smasher og spinner med battet i munden. Artiklen fortsætter under videoen.

Spillet mod verdens bedste

Det var en togulykke, der resulterede i, at Ibrahim Hamato mistede begge sine arme som 10-årig. Men ulykken skulle ikke bremse den unge knægt i fortsat at spille bordtennis.

Han afprøvede derfor at holde battet i armhulen, men det var ingen succes og endte således med at spille med battet i munden.

Skru, smash og blokader er slag, han har lært at mestre. Når han server bruger han foden i stedet for hånden til at få bolden op i luften, inden han vipper hovedet til siden og sender bolden over nettet.

Verdens nummer 1 på verdensranglisten i bordtennis lige nu, kinesiske Ma Long, var tilbage i 2014 til hold-VM i Japan. Her fik kineseren øje på Ibrahim Hamato i træningshallen.

Det endte med en træningskamp imellem de to, hvorefter Ma Long ikke var bleg for at rose Hamato, som spillede »utrolig godt«.

Torsdag kl. 23.20 dansk tid møder Ibrahim Hamato i første runde briten David Wetherill i den såkaldte klasse 6, som er for de sværest fysisk handicappede stående spillere. I den klasse er også de to danskere Peter Rosenmeier og Michal Spicker Jensen.