Hustru er knust over tabet af Kobe Bryant og datter

Basketball-ikonet Kobe Bryants hustru skriver i et opslag på Instagram, at familien går gennem en svær tid.

 
Se den rørende hyldest til den afdøde basketball-legende, Kobe Bryant, ved Grammy Awards. Video: Reuters, redigering Esben Busck

Vanessa Bryant bryder nu tavsheden om tabet af sin mand og den ene af familiens fire døtre. Det sker, tre dage efter at basketball-legenden Kobe Bryant og 13-årige Gianna Bryant mistede livet i en helikopterulykke.

I et opslag på det sociale medie Instagram natten til torsdag dansk tid skriver hun, at hun er "fuldstændig knust".

»Mine piger og jeg vil gerne takke de millioner af mennesker, der har vist os støtte og kærlighed i denne forfærdelige tid. Tak for jeres bønner. Dem har vi brug for,« skriver hun.

- Vi er fuldstændig knuste over det pludselige tab af min elskede mand, Kobe - en fantastisk far til vores børn - og min smukke, søde Gianna - en kærlig, betænksom og dejlig datter og fantastisk søster til Natalia, Bianka og Capri.

Helikopteren med i alt ni personer om bord styrtede søndag ned i byen Calabasas vest for Los Angeles. Alle ni omkom i styrtet.

»Vi er fortvivlede på vegne af de familier, der mistede deres elskede søndag, og vi deler deres sorg,« skriver Vanessa Bryant videre på Instagram.

I opslaget deler hun samtidig et familiefotografi af sig selv, Kobe Bryant og deres fire døtre.

Vis dette opslag på Instagram

My girls and I want to thank the millions of people who’ve shown support and love during this horrific time. Thank you for all the prayers. We definitely need them. We are completely devastated by the sudden loss of my adoring husband, Kobe — the amazing father of our children; and my beautiful, sweet Gianna — a loving, thoughtful, and wonderful daughter, and amazing sister to Natalia, Bianka, and Capri. We are also devastated for the families who lost their loved ones on Sunday, and we share in their grief intimately. There aren’t enough words to describe our pain right now. I take comfort in knowing that Kobe and Gigi both knew that they were so deeply loved. We were so incredibly blessed to have them in our lives. I wish they were here with us forever. They were our beautiful blessings taken from us too soon. I’m not sure what our lives hold beyond today, and it’s impossible to imagine life without them. But we wake up each day, trying to keep pushing because Kobe, and our baby girl, Gigi, are shining on us to light the way. Our love for them is endless — and that’s to say, immeasurable. I just wish I could hug them, kiss them and bless them. Have them here with us, forever. Thank you for sharing your joy, your grief and your support with us. We ask that you grant us the respect and privacy we will need to navigate this new reality. To honor our Team Mamba family, the Mamba Sports Foundation has set up the MambaOnThree Fund to help support the other families affected by this tragedy. To donate, please go to MambaOnThree.org. To further Kobe and Gianna’s legacy in youth sports, please visit MambaSportsFoundation.org. Thank you so much for lifting us up in your prayers, and for loving Kobe, Gigi, Natalia, Bianka, Capri and me. #Mamba #Mambacita #GirlsDad #DaddysGirls #Family

Et opslag delt af Vanessa Bryant (@vanessabryant) den

»Der er ikke ord nok til at beskrive vores smerte lige nu. Jeg trøster mig ved at vide, at Kobe og Gigi (Gianna, red.) var elsket. Vi var heldige at have dem i vores liv. Jeg ville ønske, at de var hos os for altid,« skriver Vanessa Bryant.

»Jeg ved ikke, hvordan vores liv vil blive efter i dag, for det er umuligt at forestille sig et liv uden dem.«

»Vi takker jer for at dele vores glæde, vores sorg og jeres støtte. Vi vil bede om, at I vil respektere det privatliv, vi får brug for til at navigere i denne nye virkelighed.«

Vanessa Bryant og Kobe Bryan mødte hinanden i 1999, da de var blot henholdsvis 17 og 21 år. De blev gift i april 2001.

Kobe Bryant blev 41 år. Han spillede i hele sin karriere for klubben Los Angeles Lakers, indtil han stoppede i 2016.

I løbet af sin 20-årige karriere, som begyndte i 1996, vandt Kobe Bryant fem NBA-mesterskaber. Han spillede 1346 kampe i NBA.

/ritzau/