Hund sendte dansk Post Danmark-favorit i asfalten

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I morgen skydes det danske etapeløb Post Danmark Rundt i gang med en etape fra Hobro til Mariager. Og blandt de danske ryttere, der håber at lave et stort resultat på hjemmebane, er Rasmus Guldhammer.

Men den 25-årige Team Trefor-Blue Water-rytter fik tirsdag den værst tænkelige optakt til turen rundt på de danske landeveje.

- Jeg havde en rigtig god forberedelse nede i Italien, men så kom jeg hjem og skulle ud og køre Vejle-etapen. Vi var nogle stykker for holdet ude at køre, og desværre løb der en hund ud foran os, og så røg vi tre mand ned. Men heldigvis slog jeg mig ikke værre, end jeg føler, at jeg er klart til løbet, siger Rasmus Guldhammer til TV2.

Men selvom han har tydelige skrammer efter mødet med hunden og asfalten, er Rasmus Guldhammer fortsat sikker starter onsdag.

- Lidt trykkede ribben, og så fik jeg et trælår, men heldigvis har jeg fået noget god behandling og føler, at jeg er, hvor jeg skal være igen. Så når vi starter i morgen, så skal jeg nok være 100 procent, siger Rasmus Guldhammer.

Post Danmark Rundt byder på seks etaper - den sidste har mål på Frederiksberg og køres søndag.