Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Man må sige, at Flavia Pennetta forstår at sige farvel.
For knap havde den 33-årige italiener lørdag aften vundet årets sidste grandslam, US Open, inden hun annoncerede, at hun stopper karrieren.
»Jeg havde på forhånd besluttet mig for, at det her var den måde, jeg gerne ville sige farvel på,« sagde Flavia Pennetta.
Det skete umiddelbart efter, at hun havde besejret landsmanden Roberta Vinci med 7-6, 6-2.
»Det var også rart at spille med en god veninde. Hun spillede utroligt i dag,« sagde Flavia Pennetta, der faktisk vandt sin første turneringssejr i år.
Hendes bedste grandslam-resultat indtil lørdag aften var en kvartfinale ved Australian Open sidste år. Og italieneren kan nu kalde sig den stolte indehaver af verdensrekorden for flest grandslam-optrædender inden første titel: 49 styk.
Til gengæld har hun tidligere været i flere finaler som doublespiller. Og vundet en enkelt gang.
Også Caroline Wozniacki var ude på Twitter og ønske US Open-vinderen tillykke:
»Wow, prøv at snak om at slutte med stil. Det kunne ikke ske for at sødere person. Tillykke og hav en god pension,« lyder det fra danskeren.
Med nederlaget i finalen kunne Roberta Vincii øvrigt ikke følge op på den sensationelle sejr over super-favoritten Serena Williams i semifinalen.