Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Stortalentet Holger Rune stormer for tiden frem og er blevet et kendt navn i tennisverdenen, men det har også en bagside.
Når den 19-årige dansker har spillet kampe, så fortæller han, at det vælter ind med hadbeskeder og trusler på hans sociale medier. Rune beskriver beskederne som brutale.
»Det er ofte kommentarer som: »Jeg vil dræbe din familie« og »jeg håber, du får kræft«, som der kommer væltende,« siger Holger Rune til B.T.
Han forklarer, at folk eksempelvis vil have afløb for, hvis de har tabt penge, når de har gamblet på hans kampe.
Holger Rune fortæller, at han ikke dvæler ved beskederne, og derfor påvirker de ham heller ikke. I stedet retter han sin energi på de personer, der støtter ham.
»Jeg har så mange fans rundt omkring, der støtter mig, og det er dem, jeg fokuserer på. De vil mig det bedste, heldigvis. Det sætter jeg pris på,« siger han til B.T.
Holger Rune befinder sig for tiden i England, hvor han i næste uge indleder Wimbledon. Her møder danskeren i første runde den 28-årige amerikaner Marcos Giron, der rangerer som nummer 67 i verden.
Rune er selv nummer 29 på verdensranglisten, efter at han tidligere på måneden nåede kvartfinalen i French Open.
/ritzau/