Holdkammerat til NHL-dansker er død – 24 år

Lettiske Matiss Kivlenieks er død i en alder af 24 år. Han var holdkammerat til Oliver Bjorkstrand i NHL.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den 24-årige NHL-målmand Matiss Kivlenieks fra Letland er død.

Det oplyser landets ishockeyforbund på sin hjemmeside.

Kivlenieks har i de to seneste sæsoner repræsenteret NHL-klubben Columbus Blue Jackets, hvor han er holdkammerat til danske Oliver Bjorkstrand.

Kivlenieks fik spilletid i to kampe i den forgangne sæson og har samlet spillet otte kampe i den nordamerikanske ishockeyliga.

For nylig deltog han ved VM, som Letland var enlig vært for, efter at Hviderusland havde fået frataget sit delvise værtskab.

Årsagen til Kivlenieks' pludselige død er ikke blevet offentliggjort.

/ritzau/