Hjulmand var ved at styrte ind på banen, da Danmark gjorde sig klar til EM

De to testkampe er nu overstået, og det danske landshold er klar til EM. Kasper Hjulmand har strategien på plads til den første kamp, men der er stadig nogle ting for landstræneren at overveje.

Danmarks Landstræner, Kasper Hjulmand, var tilfreds efter kampen mod Bosnien-Hercegovina på Brøndby Stadion søndag. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det mest dramatiske øjeblik kom til allersidst, da Nicolai Boilesen helt umotiveret blev flæsket bagfra af en Bosnien-spiller i de døende minutter af landsholdets sidste testkamp før EM.

Landstræneren gestikulerede voldsomt på sidelinjen, og på pressemødet efter kampen fortalte han, at han havde været lige ved at gøre endnu mere: