Hjulmand: Eriksen ønsker at Danmark fortsætter ved EM

Christian Eriksen spurgte de danske spillere, hvordan de havde det, da de snakkede med ham søndag formiddag.

 
DBU holdt pressemøde dagen efter EM-åbningskampen mod Finland i Parken, hvor Christian Eriksen faldt om. Video: DBU/Ritzau Scanpix. Redigering: Kristina Finne. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Christian Eriksen har fra hospitalssengen sagt til de danske landsholdsspillere, at det er hans ønske, at de fortsætter med at spille ved EM.

Det siger landstræner Kasper Hjulmand på et pressemøde søndag eftermiddag.

»Christian ønsker, at vi skal fortsætte med at spille, så det vil vi gøre. Vi vil spille for Christian,« siger Hjulmand.

Landstræneren fortæller, at Eriksen som det første spurgte til de danske spillere.

»Vi fik talt med ham her til morgen alle sammen, og vi så på skærmen hans smil. Så siger han. 'Hvordan har I det? Jeg tror, I har det værre, end jeg har. Jeg føler, jeg skal ud og træne nu'«.

»Det er typisk Christian at tænke på andre en sig selv,« siger Hjulmand.

Han siger også, at Eriksen har forklaret, at han ikke rigtig selv kan huske noget fra episoden.

Eriksen faldt om kort før pausen i EM-kampen lørdag aften mod Finland.

Efter at have modtaget hjertemassage på banen blev han båret ud omkranset af hvide lagner og efterfølgende fragtet til Rigshospitalet i en ambulance.

Spillerne sad derefter i omklædningsrummet og ventede på nyt.

»Vi kunne ikke rokke os, før vi fik en tilkendegivelse af, at han var ved bevidsthed.«

»Vi fik besked om, at der var talt med ham, og at han var ved bevidsthed og talte,« siger Hjulmand.

/ritzau/