»Historien havde sat en hidsig jagt ind på Blatter«

Sepp Blatter havde udspillet sin tid som FIFA-præsident. Mange havde indset det før weekendens kongres, nu indså han det selv. Formentlig fordi han mærkede det tempo, hvormed historien var ved at indhente ham.

Foto: RUBEN SPRICH
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I nederlagets og resignationens stund tilføjes selv de mest hadede skikkelser ofte et strejf af sympati.

Sådan var det bare ikke med FIFA’s mangeårige præsident Sepp Blatter, da han tirsdag aften chokerede en hel fodboldverden med meldingen om, at han træder tilbage som præsident. Det sker bare fire døgn efter, han var blevet genvalgt.

Men det måtte ske, og jeg mærker kun én følelse rundt om den oplevelse. Og det er glæde og lykke over, at Sepp Blatter hurtigt fattede, at hans tid er forbi i embedet.

Det burde han have gennemskuet for længe siden.

Man kan se på hans beslutning på to måder. Enten tror man rent faktisk, han er uskyldig i alle de skandaler, der har knyttet sig til hans embedstid og ser i så fald en præsident, der tager konsekvens af, at der - trods hans egne rene hænder - selvfølgelig påhviler ham et ansvar. Eller også ser man en præsident, der vil ud af et hus, han ved brænder ned, og som ved, at historien har sat sin jagt ind på ham.

Jeg tror det sidste.

Jeg kan ikke tro på, at Blatter har været uvidende om den korrumperethed, der har været en signatur på FIFA-toppens arbejde under hans ledelse. Og uanset hvad er det hans ansvar, at det var sådan, og han stod med en troværdighed, som ikke kunne overbevise nogen om, at han kan stå for de gennemsigtighedsreformer, han nu taler så varmt for.

Siden hans genvalg i fredags har to forhold lagt yderligere pres på Blatter. Dels kom der i løbet af tirsdagen stærkt belastende oplysninger frem om hans mangeårige højre hånd Jérôme Valckes involvering og dybe viden om, hvad der ligner købte stemmer i forbindelse med tildelingen af VM i 2010 til Sydafrika. Dels blev der fra europæisk side, med danske DBU i en respektfremkaldende offensiv rolle, lagt et voldsomt pres på Blatter med trusler om at trække sig ud af FIFA og boykotte VM.

Turen ud af præsidentkontoret begyndte reelt den decemberdag i 2010, da man tildelte Qatar og Rusland værtskabet for VM i henholdsvis 2022 og 2018. Tilliden til ordentligheden i den proces blev hurtigt udfordret og især det helt igennem vanvittige i at give Qatar et VM i 50 graders varme - stik mod anbefalinger fra FIFA’s egne vurderingsfolk - blev historien om, at man på alle måder fløj for tæt på solen.

Det vil være lykkeligt med en revurdering af, om ikke det værtskab skal fordeles på ny.

Det er allerede lykkeligt for fodboldsporten, at Sepp Blatter trækker sig. Og selv om man skal passe på med, hvor naiv man er omkring karakteren af det politiske håndværk på dette niveau, så er det rimeligt at tro på, at meget vil blive bedre. Så ringe har det været med Blatter.