Heste, hatte, hasardspil og Pimm’s

Briterne kan for en stund glemme forhandlinger om Brexit og hengive sig til en af deres elskede traditioner: The Royal Ascot Week med fem dages afmålt og gennemprøvet løssluppenhed.

Foto fra Royal Ascot via Reuters / Matthew Childs
Læs mere
Fold sammen

Royal Ascot markedsfører sig med sloganet Like Nowhere Else, og i løbet af fem dage i juni – frem til og med lørdag – vil galopsportens bedste heste, det britiske kongehus og hatte i alle afskygninger blive luftet på den traditionelle bane uden for London. Det er et arrangement med rødder flere hundrede år tilbage i tiden.

Historisk set tillægges dronning Anne æren for i 1711 at have set potentialet for en væddeløbs­bane ved Ascot, men den præcise begyndelses­dato for Royal Ascot kendes ikke. Det første arrangement blev afviklet over fire dage i 1768, men et andet skelsættende årstal er 1807, da The Gold Cup blev etableret. The Gold Cup, der naturligvis stadig afvikles, er Ascots ældste væddeløb.

I løbet af Ascot-ugen, der mere formelt hedder The Royal Meeting, vil der blive uddelt præmier for omkring 56 millioner kroner. Der er seks løb hver dag, og otte af løbene er i Gruppe 1, hvor verdens allerbedste galopheste hører hjemme.

Det royale

Royal Ascot er ikke blot et fængende navn, for dronning Elizabeth II er troligt mødt frem hvert eneste år i sin regeringstid, og andre medlemmer af den britiske kongefamilie har ofte ledsaget hende.

Inden løbene begynder, ankommer de kongelige hver dag i hestetrukne vogne og kører i procession ned ad banen. Og det er under denne traditionelle sceance, at et af de mest populære væddemål når sit klimaks: Hvilken farve har dronningens hat?

Foto: Daniel Leal-Olivas/AFP Fold sammen
Læs mere

Traditionen med den kongelige procession begyndte i 1825, da kong George IV sad i den første af fire vogne, der kørte frem for publikum. Det anses stadig for en stor ære at få plads i en af de ledsagende vogne.

Men dronning Elizabeth II er der ikke kun for at vedligeholde en tradition. Sidste år vandt hendes hest Dartmouth The Hardwicke Stakes, og det var dronningens første sejr i Ascot siden 2013, da hendes hoppeføl Estimate vandt The Golden Cup.

Enclosures

Royal Ascot er næsten lige så berømt for sin dress code som for sine væddeløb. Det er billetten, der afgør, hvor strikst publikum skal holde etiketten.

Royal Ascot er også kendt for sine såkaldte enclosures, og hver af disse tilskuerafsnit har sine helt egne regler. Ikke overraskende er det Royal Enclosure, som både er den sværeste at få adgang til og den fornemste. Det er her, de karakteristiske Royal Ascot-dragter promeneres, herunder spektakulære udstyrsstykker fra førende modister og »skorstensrør« til herrerne.

Foto: Toby Melville/Reuters Fold sammen
Læs mere

Andre traditionelle områder er Queen Anne Enclosure og Windsor Enclosure, og i år er der for første gang i 100 år tilføjet et nyt afsnit, nemlig The Village Enclosure.

Hestene

Der findes ikke noget bedre sted for en væddeløbs­hest at vise sine evner end på Royal Ascots oval – særligt ikke, hvis der er tale om udenlandsk ejede heste.

Et klassisk eksempel er Black Caviar, Australiens ubesejrede hoppe, der var berømmet, længe inden hun kom til England, men dog nåede en endnu højere status, da hun vandt Diamond Jubilee Stakes ved Ascot i 2012.

Sidste år vandt den amerikanske hoppe Tepin Queen Anne Stakes og dermed evig hæder og berømmelse.

Foto: Daniel Leal-Olivas/AFP Fold sammen
Læs mere

Ud over løbene

Parkeringspladserne ved Royal Ascot har deres egen tradition, nemlig en konkurrence om, hvem der kan holde den mest fantasifulde og overdådige picnic. Her må man tænke butlere, kandelabre, champagne og sølvbestik.

Dertil kommer, at mange mennesker vælger at blive for at synge sammen med orkestret, når løbene er forbi. Dette begyndte i 1970erne og blev anført af Lady Beaumont, gift med Sir Nicholas Beaumont, der som Clerk of the Course gennem 25 år havde ansvaret for banen dengang.

Det er nu en officielt anerkendt del af hver dags formelle procedure at samles for at skråle både britiske ballader og mere internationale sange. Der omdeles flag og sangbøger, og sangteksterne vises på en storskærm i tilfælde af, at ordene til Monkees’ udødelige Daydream Believer skulle være borteroderet fra hukommelsen efter de mange timers hasard­spil og aperitifen Pimm’s.

Én ting, som endnu ikke er officielt anerkendt, er Ladies’ Day, selv om det er almindeligt anerkendt, at torsdagen – altså i morgen på Gold Cup Day – er damernes dag. Udtrykket har siden 1823 uofficielt været knyttet til den tredje Ascot-uges tredje dag.

Oversættelse: Lars Rosenkvist

Foto: Daniel Leal-Olivas/AFP Fold sammen
Læs mere