Her er Brøndbys nye profil

Efter en lang sommer uden de store spillerkøb er der nu en spændende forstærkning på vej til Brøndby IF.

Vestegnsklubben er tæt på at skrive under med den norske landsholdsforsvarer Sigurd Rosted.

Eurosport i Norge skriver, at 25-årige Rosted er i Brøndby her til morgen for at gennemgå lægetjek, hvilket kilder til B.T. Sport bekræfter.

Sigurd Rosted er ude kulden i sin belgiske klub, Gent, efter at han ellers spillede regelmæssigt i sidste sæson.

B.T. Sports podcast 'Transfervinduet' kunne i går melde, at Brøndby IF's sportslige ledelse med fodbolddirektør Carsten V. Jensen går en travl uge i møde op til, at transfervinuet smækker i på mandag.

Således er der både en forsvarer - Sigurd Rosted - på blokken foruden Johan Larsson, som ventes at blive annonceret som ny Brøndby IF-spiller i denne uge.

Derudover har klubben kig på forstærkninger til kanten og til midtbanen, hvor et skadesmareridt har ramt holdet.