Henrik Dalsgaard forlader også landsholdslejren

Brentford-spilleren Henrik Dalsgaard har lige som Andreas Christensen sagt farvel til landsholdslejren.

Danmark - Island , venskabslandskamp MCH-Arena i Herning: Danmarks Henrik Dalsgaard Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

Ud over Andreas Christensen har også Henrik Dalsgaard forladt fodboldlandsholdets træningslejr efter torsdagens 1-0-sejr over Panama i Brøndby.

Det meddeler Dansk Boldspil-Union (DBU) på Twitter.

Højrebacken Henrik Dalsgaard var i modsætning til Andreas Christensen med i sejren på Brøndby Stadion.

DBU angiver ikke en årsag til Henrik Dalsgaards farvel.

De to er blevet erstattet af Peter Ankersen og Lasse Nielsen.

Kampen mod Panama var landsholdets første i år og en del af forberedelserne frem mod VM i Rusland i sommer.

Danmark skal på tirsdag møde Chile i Aalborg i endnu en VM-testkamp.

Landsholdet træner fredag formiddag i Malmø.