Harry Kane forlænger med Tottenham til 2024

Den engelske angriber har lagt to år på sin kontrakt, så han er bundet til Tottenham de næste seks år.

Læs mere
Fold sammen

Fodboldklubben Tottenham meddeler på Twitter, at stjerneangriberen Harry Kane har forlænget sin kontrakt til sommeren 2024.

Dermed lægger anføreren for det engelske landshold to år på sin kontrakt, der tidligere løb frem til 2022.

Harry Kane er to gange blevet topscorer i Premier League.

Tottenham, der har danske Christian Eriksen i truppen, forlængede for nylig kontrakten med manager Mauricio Pochettino.

Harry Kane og England skal senere i juni deltage ved VM i Rusland.

Her skal England møde Belgien, Tunesien og Panama i gruppespillet.

/ritzau/