Hamilton får maksimal opbakning

Den britiske viceverdensmester i Formel 1 kom uforskyldt i problemer i søndagens dramatiske Grand Prix´og er fremtidens mand, siger ledens i McLaren-Mercedes.

Lewis Hamilton lykønsker finnen Kimi Räikkonen (tv) med VM-titlen, som kom i hus, da den unge brite fik mekaniske problemer. (Foto: Stefano Domongos/Reuters) Fold sammen
Læs mere

Lewis Hamilton kørte ikke med hovedet under armen, men forsøgte tværtimod at vinde VM-titlen med køligt6 overblik.

Det siger Ron Dennis, førstemand i Formel 1 teamet MacLaren Mercedes, som i går måtte se verdensmesterskabet glide holdet og ikke mindst den 22-årige englænder Lewis Hamilton af hænde efter et medrivende løb på Interlagos banen i Sao Paolo.

"Det er let at kritisere Hamilton, men han prøvede netop at holde sig ude af problemer ved at trække sig i første sving. Vi vidste, at han havde den fornødne fart fart til at vinde sin VM-titel og den eneste grund til at det gik galt er, at han fik problemer med sin gearbox. Det kostede os 30 sekunder og det blev for meget at skulle indhente," rekapitulerede Ron Dennis.

Hovedet højt
Efter en start, hvor Hamilton i konkurrence med sin skarpt rivaliserende team-kollaga, Fernando Alonso, gled fra en fjerde- til en ottendeplads, kørte Hamilton sig tilbage som sekser, da gearboksen fik et fatalt udfald.

Alligevel er det ikke afgrundsdyb skuffelse, der prægede Hamilton efter at han sæsonen igennem har vist sig at være en moden og værdig verdensmester.

"Hvem ville have troet, at jeg var blevet nummer to i min første Formel 1 sæson? Næste år kommer jeg tilbage i bedre form, meer afslappet og frem for alt mere erfaren," bedyrer Hamilton selv.