Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Malmø. Samtlige spillere og ledere på det danske håndboldlandshold har fået det håbede resultat af den tredje og sidste obligatoriske coronatest ved VM.
Det oplyser Dansk Håndbold Forbund på Twitter.
- Efter mandagens flotte sejr over Egypten har håndboldherrerne og hele staben været igennem den sidste obligatoriske coronatest ved VM. Her var alle testsvar negative, så hele holdet er klar til afrejse mod Stockholm og onsdagens kvartfinale mod Ungarn, lyder det.
Det er Det Internationale Håndboldforbund, der har fastsat coronareglerne i turneringen.
De indebærer, at holdene skulle testes før VM-starten, før mellemrunden og igen før knockoutfasen.
En positiv test ville have medført minimum fem dages isolation og forbud mod at træne og spille kamp.
Mandagens 30-25-sejr over Egypten betyder, at Danmark vinder sin mellemrundegruppe.
Dermed slipper man for en kvartfinale mod de svenske værter og VM-favoritter og møder i stedet Ungarn.
/ritzau/