Guld mod sølv uden klimaks

Nummer et og to i Danmark i sidste SAS Liga-sæson, FC København og FC Midtjylland, leverede intens fight og okay fodboldspil. Om end målene udeblev i Parken.

Der blev kæmpet intenst om hver kvadratcentimeter i Parken i aftes. Her er det FCKs Brede Hangeland (hvid) i tæt duel med FC Midtjyllands Magnus Troest (sort 2) og Kolja Afriyie (sort 3). Foto: Claus Bjørn Larsen Fold sammen
Læs mere

Kanon og så alligevel ikke. Søndag aftens SAS Liga-kamp mellem mesterholdet FC København og sidste sæsons sølvmedaljevindere fra FC Midtjylland sluttede nemlig uden scoringer uden blot en eneste scoring for øjnene af 23.557 tilskuere i Parken.

Begge mandskaber tilhører derfor fortsat »kun« subtoppen i indeværende opgør om ædelt metal.

Hvor forårets guldbrag på Heden resulterede i stensikker FC København-gevinst på 4-1, hvilket resultat til fulde understregede løvernes daværende suverænitet, bød gårsdagen på anderledes og aldeles jævnbyrdig dyst.

FC Midtjylland spillede endda i perioder bedre end hjemmeholdet, som især i første halvleg mod sædvane koksede i bagkæden.

Eksempelvis i det 15. minut, hvor Babajide Collins spurtede af sted på venstre fløj for sekundet senere at aflevere bolden til Sergej Dadu, der imidlertid ikke behandlede storchancen efter fortjeneste. Alt imens Michael Gravgaard og Co. lige nøjagtig i den situation kiggede lettere forvirrede til.

FC København sprudlede kun momentvis, når angriber Morten Nordstrand fik gang i fodsålerne, om end Nordstrands fineste dribling ikke når Simon B. Poulsens bedste offensive aktioner til sokkeholderne.

Mørklødede Poulsen huserede egentlig lidt overalt og var en vigtig ulve-brik i kontrafasen.

Og FCM-angriber Dadu? For ham blev alt ved lige ved og stolpeskud.

Anden halvleg bød på samme 22 aktører, lige indtil FC København-træner Ståle Solbakken flyttede brikkerne på taktiktavlen i det 63. minut.

Uden at manøvren dog ændrede særlig meget på helhedsbilledet. For indskiftede Hjalte Bo Nørregaard og Atiba Hutchinson, ham målscoren fra Benfica-kampen, overtog blot Libor Sionko samt Rasmus Würtz pladser på midtbanen.

Selvom målene lod vente på sig, blev løve-ulve-affæren nu aldrig rigtig kedelig. Dertil var tempoet og intensiteten om ikke i førersædet så på bagsædet, ligesom okay aktioner poppede pænt op.

FC Midtjylland prøvede og prøvede især ved hurtigløber Mikkel Thygesen, der ligner en mand i enormt spillehumør. Thygesen og Co. fik bare ikke overrumplet, overspillet eller rystet FC Københavnerne i tilstrækkelig grad.

Ej heller da Dennis Flinta og Farlige Frank Kristensen entrerede grønsværen med godt 20 minutter igen.

Ligeledes indskiftede Ailton Almeida, så er vi i løvelejren, missede tilsvarende sine muligheder for jackpot.

Rent faktisk kom FCK-anfører Michael Gravgaard frem til en af anden halvlegs største chancer, da han steg til vejrs efter en dødboldsituation i slutfasen. Hvilken sekvens, det afslører 0-0-resultatet, altså ikke mundede ud i et blafrende målnet bag FCMs Martin Raska.

Efter sidste dommerfløjt følte ingen af lejrene, at udfaldet, et point til begge, var såre ufortjent.

Kampen forløb tillige ifølge FCKs Rasmus Würtz som forventet.

»Vi manglede måske lige det sidste, hvad angår boldtempo, og vi tillod på et tidspunkt nogle farlige kontrastød. I anden halvleg så jeg til gengæld ikke mange FCM-skud på mål. Men FCM er gode og vil slutte i den bedre halvdel af tabellen ingen tvivl om det,« sagde blonde Rasmus Würtz.

Førnævnte Simon B. Poulsen kom ikke med nogle kommentarer, der stred i direkte modsætning til Würtz

»Det var Danmarks to bedste hold, der spillede derinde med OB som en lille bejler. Der var intensitet, kampen var fysisk krævende og underholdende. Vi er selvfølgelig tilfredse med et point i Parken, men vi kunne have vundet,« sagde Simon B. Poulsen, der især var fornøjet med, at han selv og backen Kolja Afiyie succesrigt afviste potentielle Jesper Grønkjær-gennembrud.

»Dét er jo Grønkjær, der har været deres bedste på det seneste. Grønkjær kan lave de der træk. Vi havde snakket om ham på forhånd,« supplerede Simon B. Poulsen.