Guld kan købes for billigt

FC Københavns slutspurt i januarudsalget varsler et femte mesterskab på seks år. Men er det nok for en klub med større mål for øje?

Eksperterne er enige. FC København er kommet styrket ud af januar måneds købekløe og stiler mod klubbens syvende mesterskab siden 1993.

Det er ikke nogen overraskende profeti. Faktisk er det svært at være uenig, hvis man tager bare nogenlunde optikergodkendte briller på.

Det dyre spørgsmål er dog, om det er FCKs ageren på vinterens transfermarked, som i sig selv har banet vejen mod mere succes for Byens Hold. Eller om det bare er de nærmeste rivaler fra SAS-ligaen, som i realiteten har fået trukket tænder ud?

Ovre i Odense måtte man se forsvarsprofilen Ulrik Laursen søge til hovedstaden i halvtolvte time før tranfervinduet lukkede. Næsten inden eks-OBeren og Malmø-forwarden José Junior havde overstået det obligatoriske pressemøde med jævnt hen høflige forsikringer om at være på rette plads i fodboldlivet i FCK-trøjen.

Ovenstående er bare to eksempler på, at FCK nok har været ude med den store pung efter salget af Brede Hangeland til Fulham. Men også, at man i højere grad har kastreret nogle af de nærmeste konkurrenter end forstærket en trup, som fejlede så fatalt ved at tabe 4-0 mod knoldesparkerholdet Aberdeen for dermed at være fortid i årets UEFA Cup.

AaBerne, der spillede noget af det mest seværdige og målsøgende bold i efteråret, vil få meget svært ved at komme sig over salget af topscorer Rade Prica. FC Midtjylland mangler trods løfterige momenter stadig at bevise bæredygtigheden i Den afrikanske Farm. Og Brøndby har bortset fra et merkantilt pip med indkøbet af Max van Schlebrügge nærmest været fornærmende passive, klubbens position taget i betragtning.

Her er vi ved det centrale. For selv om FC København forudsigeligt nok vil lykkes med at indhente dukseholdet AaBs forspring og cementere suveræniteten i dansk fodbold, er det i sig selv ikke nok til for alvor at bringe blodet over en halvlunken temperatur hos hverken medier eller tilhængere. FCKs altoverskyggende opgave de kommende år bliver at kvalificere sig til Champions League. Eller som et minimum at avancere fra gruppespillet i UEFA Cuppen. Det er det europæiske projekt, der for alvor batter i den store sammenhæng.

På dén bane kan det være svært at se perspektiverne i indkøbet af 31-årige Ulrik Laursen og jævnaldrende Junior. Det er ikke spillere, der gør den store forskel. De fylder et hul ud, javist. Men de flytter ikke overliggeren et niveau op på et hold, hvor savnet af en lederskikkelse med pondus, visioner og kreativitet har været den mest iøjnefaldende mangelvare i indeværende sæson.