Grækerne venter med regnskabets time

IOC-præsident Jacques Rogge lukkede OL med at fastslå, at de har været en succes. Men graden af succes vil altid kunne diskuteres. Ikke mindst når det gælder økonomi og doping.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

ATHEN

Den græske hovedstad Athen er så småt ved at vende tilbage til hverdagen, efter at lystige atleter dansede rundt i gaderne til den lyse morgen.

Det vrimler fortsat med idrætsfolk, frivillige, journalister og mange, mange flere, som endnu har nogle dages arbejde foran sig.

For Grækenland slutter OL dog først om lang tid, og mange medier, inklusive græske, har de seneste dage sat fokus på, hvad der eksempelvis fremover skal ske med alle de olympiske anlæg. Den græske organisationskomité har imidlertid is i maven og har gentagende gange understreget, at en samlet plan for brugen af dem først vil blive offentliggjort et stykke tid efter OL.

Hvordan det kommer til at gå for grækerne med at få betalt regningen på adskillige milliarder euro er også et interessant emne for aviserne.

Men som IOC-præsident Jacques Rogge har pointeret igen og igen, skal grækerne tænke på, at moderniseringen og infrastrukturen vil være til gavn for kommende generationer.Mange udlændinge har været meget overraskede over, hvor meget dagens Athen ligner andre storbyer, som har haft en langt bedre økonomi end den græske.

Det er selvfølgelig også en af årsagerne til, at der er så mange byer, der gerne vil være OL-værter. For selv om arrangementet koster mange penge, synes der at være flere fordele end ulemper.

Selv om man i græske medier er lidt skeptiske overfor, hvordan det økonomisk kommer til at gå, var der efter Legens officielle afslutning søndag aften enighed om, at det har været et godt OL.

Jacques Rogge roste OL til skyerne, selv om han ikke ville bruge udtrykket »de bedste Lege nogen sinde,« som hans forgænger på præsidentposten Juan Antonia Samaranch ofte.

Rogge udtrykte tilfredshed med, at Legene - set med dopingbekæmperens øjne - har været gode.

Kritikere har derimod slået på, at der indtil videre har været 24 atleter - hvilket er dobbelt så mange som ved noget tidligere OL - der af den ene eller anden dopingårsag er frataget medaljer eller placeringer. Eller som selv har forladt OL - som eksempelvis de græske sprintere Konstadinos Kenderis og Ekaterina Thanou.

Tre af synderne har endda været guldvindere i atletik, OLs største og vigtigste sportsgren. Ungarerne Adrian Annus, hammerkast, og Robert Fazekas, diskoskast, samt russeren Irina Korzhanenko, kuglestød. Inden dette OL var den seneste OL-guldvinder i atletik, som havde fået frataget medaljen, den canadiske 100 meterløber Ben Johnson, tilbage i 1988.

Men Jacques Rogge har påpeget, at det ikke nødvendigvis skyldes, at flere snyder, men at langt flere atleter testes end tidligere, samt at man er blevet langt bedre til spore ulovlige medikamenter.

Under alle omstændigheder vil det altid kunne diskuteres, om det - hvad doping angår - har været et godt OL. Lige som man altid vil kunne diskutere, hvor stort et problem, det er for grækerne, at OL har været dem en dyr affære.