Golf-succes med slagside

Golfunionen fortsætter sin medlemsfremgang og konsoliderer positionen som landets næststørste specialforbund. Men unionens formand advarer om, at successen kan have en grim slagside. Samme morale står at læse i ny rapport.

Idyl på Ærø. Men en sådan hersker ikke i alle klubber. Flere mærker resultatet af et efterhånden mættet marked. Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix

Egentlig burde Dansk Golf Unions formand Søren Clemmensen trave de danske fairways tynde med armene højt hævet over hovedet.

I hvert fald sådan umiddelbart.

Den tidligere erhvervsdirektør leder Danmarks næststørste specialforbund, og for 60. år i rap er der dømt vokseværk i flokken af danske køllesvingere. I år med nydelige 3,7 procent.

»Vi har da været oppe på større procenter. Men man skal huske på, at nu er der jo også procentuelt flere golfspillere. Nominelt er det dog fortsat en markant fremgang,« som han siger.

Alligevel er Søren Clemmensen ikke lutter smil.

Faktisk lufter formanden bekymring for fremtiden, for succesen har også fået en slagside, der må og skal tages højde for.

»Når jeg læser klubblade, kan jeg jo konstatere, at nogle klubber skriver, at de ikke lige har fået den medlemstilgang, de ønsker, og at der ikke har været så mange greenfee-gæster, som man havde håbet på. Derfor kommer nogle klubber ud med røde tal. Og vores 11 nye klubber bidrager kun med 1600 nye medlemmer. Jeg vil ikke lægge skjul på, at det er bekymrende, for det er svært at klare sig med sådan et medlemsgrundlag. Så kan du sige, at det ikke er vores problem, men det vil være forfærdeligt skadeligt for vores image, hvis nogen må til at dreje nøglen om,« siger han og fortsætter:

»Det bekræfter en opfattelse, jeg har haft i nogle år nu, nemlig at det går lidt for stærkt med udbuddet. Efterspørgslen er stadig stigende, men når udbuddet stiger endnu mere, har vi et problem.«

Tæt på øvre grænse
Søren Clemmensen er ikke ene om den analyse. Det internationale revisionsfirma KPMG offentliggjorde for nylig rapporten »KPMG Golf Benchmark Survey 2007«, hvori man konstaterer, at det nordiske golfmarked synes tæt på at ramme en øvre grænse.

Nok fortsætter væksten i Danmark, men i både Sverige og Norge falder medlemstilgangen, ligesom der ifølge rapporten er et fald på ti procent for antal spillede runder per bane i Norden i forhold til KPMGs undersøgelse fra 2006.

Selvsamme temaer behandler også Idrættens Analyseinstitut (Idan) i sin rapport om golf i Danmark fra august i år.

Og igen stilles der spørgsmåltegn ved, om de nye baner kan finde de nødvendige nye medlemmer for at blive rentable.

Søren Clemmesen er ikke i tvivl om, at svaret er nej, hvis udviklingen ukritisk fortsætter.

»Der er ved at være et overudbud af golfbaner en del steder i Danmark. Tag eksempelvis den nørrejyske ø. Jammerbugt Kommune har 40.000 indbyggere og fire golfbaner. Det er skævt.«

Hvad vil I gøre for at vende udviklingen?

»Det er et tveægget sværd. For det er ikke vores opgave at fortælle, at man ikke skal lave golfbaner. Et nyt initiativ vil ubetinget få hjælp fra os, hvis de ringer og spørger. men politisk har jeg lov til at sige, at nu skal folk tænke sig om. I mange tilfælde er det private investorer, der står bag baneprojekter, og vi ønsker ikke, at de får penge i klemme. Derfor henstiller jeg til, at de, der går med planer om at lave en ny bane, får lavet en ordentlig undersøgelse, så man kan dokumentere, at man har et marked i nærområdet. Og så ligger der et stort ansvar hos de lokale politikere til at se, om et projekt er bæredygtigt,« siger Søren Clemmensen.

Midt i advarselslampernes blinken kan formanden dog notere sig, at det går aldeles strygende for landets dyreste baneprojekter.

Lübker Golf Resort på Djursland har ifølge Clemmensen været nødsaget til at gøre sit storstilede projekt endnu større, fordi der meldes om udsolgt på alle hylder. Salget af medlemskaber går strygende på Ledreborg Palace Golf, og Simon’s Golf Club har ikke haft svært ved at finde nye medlemmer til sine ni nye huller.

»De dyre projekter har tilsyneladende let ved at blive afsat i forhold til lavprisprojekterne. Det undrer mig egentlig, og jeg ville ikke have troet, at det gik så let, som virkeligheden viser. Men mange købere ser det som en investering,« siger han og glæder sig over de efterhånden relativt mange klassebaner, Danmark kan bryste sig af.

Den udvikling betyder imidlertid også, at forskellen banerne imellem naturligt nok bliver større. Og det kan have en uheldig bivirkning, at de bedste baner får mange besøg fra medlemmer fra de dårligste baner - mens rejsen den anden vej er nærmest ikke-eksisterende.

»Vi hører af og til fra medlemmer, som siger til os: »Det er irriterende med de mange green-fee-spillere i vores klub, for vi kunne aldrig drømme om at tage op til gæsternes bane.« Det er et problem, vi ikke må lukke øjnene for, for det er virkeligheden. Der er rundt omkring nogle baner, som ser mildt sagt jammerlige ud,« siger Søren Clemmensen.

Derfor overvejer DGU, om man skal indføre en form for kvalitetskontrol af banerne.

»Det er noget, vi drøfter og har drøftet flere gange. Jeg siger ikke, at det bliver sådan, men jeg kunne godt forestille mig, at det er noget, vi skal tage op med repræsentantskabet. Der vil aldrig blive tale om en rangering af banerne, det lader vi andre om. Men det vil nærmere være noget med godkendt eller ikke-godkendt for at sikre en vis standard.«