God opførsel kan give sent derby i november

Hvis fansene kan opføre sig ordentligt til det første derby mellem Brøndby og FCK, vil politiet gerne give tilladelse til et sent derby i november. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Brøndby møder FC København søndag, og politiet smider lokkemad ud i den forbindelse. Hvis de to holds fans opfører sig ordentligt, kan de godt få lov til at afivkle et sent opgør, når de mødes igen i november.

To gange i dette efterår mødes ærkerivalerne Brøndby og FCK på Brøndby Stadion. Første gang er på søndag kl. 13.00, og anden gang i november, hvor kampen egentlig er programsat til klokken 18.00.

Politiet har dog truet med at forlange den sidste kamp flyttet, fordi de vil have lov at arbejde i dagslys, så betjentene lettere kan holde øje med uromagere.

Men nu smider politiet en gulerod ud:

»Hvis kampen på søndag afvikles i samme gode ånd med ro og orden som i april, så vil politiet gerne komme fansene i møde og undlade at stille krav om, at kampen i november flyttes. I så fald vil den kunne spilles som planlagt af Divisionsforeningen kl. 1800,« siger politiinspektør Allan Nyring fra Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.