God lodtrækning til Wozniacki i New Zealand

rb-plus-wozniacki-mistede-og-f
Caroline Wozniacki indleder tennisåret ved ASB Classic i New Zealand.
Læs mere
Fold sammen

Caroline Wozniacki har fået en god lodtrækning til sæsonens første WTA-turnering, idet Wozniacki skal op mod en spiller fra kvalifikationsturneringen i første runde af ASB Classic i New Zealand. Turneringen starter mandag.

Som den eneste spiller fra verdensrangslistens top 10 deltager Caroline Wozniacki ved ASB Classic i Auckland, og som topseedet i turneringen venter en tidlig succeshistorie måske lige om hjørnet.

Danskeren kan i hvert fald først møde to af turneringens andre topspillere, Venus Williams, der ligger nummer 14 på verdensranglisten, og italieneren Sara Errani, der er seedet som nummer to ved ASB Classic, i en eventuel finale. Vejen til sæsonens første turneringssejr synes derfor ikke alt for besværlig.

Ikke siden 2009 har Wozniacki optrådt ved ASB Classic i Auckland, New Zealand. Caroline Wozniacki deltager i turneringen som opvarmning til årets første Grand Slam, nemlig Australian Open, der smashes igang 19. januar i Melbourne.