Gibraltar kæmper videre for anerkendelse

Selv om Gibraltar på UEFA-kongressen i fredags blev afvist i døren til huset, hvor den europæiske fodboldfamilie hører hjemme, giver præsident Nunez ikke op. Han nægter at lade ti års hård kamp for anerkendelse gå til spilde, blot fordi politik er politik - og sport ikke bare er sport.

DÜSSELDORF: Da præsidenten for det nationale fodboldforbund i Gibraltar, Joseph Nunez, i fredags forlod podiet, hvorfra begivenhedernes gang udspillede sig under UEFA-kongressen i Düsseldorf, blev han akkompagneret af taktfaste klapsalver.

Størstedelen af de fremmødte fodboldpolitikere var tilsyneladende ramt i et rørt øjeblik over den tale, Nunez netop havde holdt. En tale, som opstilede alle de mange muligheder, fodbolden fluks ville få, hvis Gibraltar inviteredes indenfor i varmen.

En tale, der omhandlede den kamp, Gibraltar til dato havde kæmpet for at opnå fuldgyldig anerkendelse i fodboldverden.

En tale, der plæderede for, at fodboldpolitikere skulle se bort fra storpolitik og blot forholde sig til spillet på grønsværen.

En tale med det enkle budskab: Stem Gibraltar ind som medlemsland i UEFA, stem med fodboldhjertet og lad jer ikke distrahere af spaniernes modargumenter.

Ti år gammel skrivelse
For at begynde med begyndelsen var Joseph Nunez bagmand til den skrivelse, som landede på FIFAs bord i 1997. Skrivelsen var en anmodning om medlemskab i verdensforbundet, der et par år senere sendte sagen videre til UEFA, det europæiske fodboldforbund.

FIFA og UEFA foretog en fælles inspektion af fodboldforholdene på Gibraltar i maj 2000, hvilket mundede ud i den konklusion, at Gibraltar opfylder alle betingelser for medlemskab såvel sportsligt som organisatorisk.

Hvor ovenstående virker tilforladeligt og ligetil, blev alt imidlertid grumset og en kamp på flere fronter, da spanske medier i august 2000 opsnappede, at Gibraltar stod på tærsklen til det officielle Fodboldeuropa. For den spanske regering så sort ved tanken om, at Gibraltar på en eller anden måde fik den mindste blåstempling på CV'et.

Årsagen til det faktum er, at Spanien i politisk regi - siden Utrecht-traktaten i 1713 - har gjort krav på råderetten over Gibraltar, som ligger i den sydvestlige del af Europa. Gibraltar er dog den dag i dag en britisk kronkoloni - en status, der blev opnået i 1830, da det britiske imperium voksede.

Selv om spanierne kun brugte politiske og ikke sportslige argumenter i modstanden mod Gibraltars fodboldselvstændighed, iværksatte UEFA nok en undersøgelse, som havde til formål at vurdere legitimiteten og validiteten i det spanske angreb.

Sat på plads i CAS
På trods af resultatet, der affejede protesterne i henhold til UEFA-regulativerne, og som en konsekvens af spaniernes tiltagende pres, tøvede UEFA, daværende præsident Lennart Johansson og Co. med at viderebehandle sagen. Det tog Gibraltar konsekvensen af og anlagde sag mod UEFA gennem sportsdomstolen CAS.

Da UEFA i oktober 2001 yderligere besluttede sig for, at fodboldfamilien nu kun er åben for lande, som anerkendes af FN, røg Gibraltar det sidste stykke vej op i det røde felt.

Endnu en gang måtte CAS fortælle UEFA, hvor grænserne for anstændig opførsel går. Den foreløbig sidste CAS-afgørelse fra i sommer bestemte, at UEFA hurtigst muligt skulle optage Gibraltar som provisorisk medlem - og ellers lade det være op til deltagerne på Düsseldorf-kongressen, om Gibraltars midlertidige medlemskab måtte og kunne byttes ud med et fast et af slagsen.

Følelser uønskede
Joseph Nunez, fodboldpræsidenten på Gibraltar, blev på talerstolen afløst af eksekutivkomitemedlemmet Giangiorgio Spiess. Klapsalverne lagde sig. Spiess indledte:

»Vi må ikke ledes i fordærv af vores følelser,« sagde han. Og fortsatte:

»... Jeg kan og vil ikke fortælle jer, hvad I skal stemme. Det er helt op til jer. Men jeg kan fortælle jer, hvorfor eksekutivkomitéen ikke finder det hensigtsmæssigt, hvis Gibraltar optages som medlemsland ... Det vil også være vanskeligt at have et medlemsland, der ikke samtidig er medlem af FIFA ...

Selvfølgelig ønsker UEFA at udvikle og udvide kendskabet til fodbolden, selv om Mr. Nunez siger det modsatte. Dér er bare mange andre ting, som taler imod, at vi optager Gibraltar som medlemsland.«

UEFAs vicepræsident og spanske Angel Maria Villar Llona supplerede øjeblikket efter:

»Dette er et politisk spørgsmål. Dér er ikke kommet en konkret afgørelse i sagen siden 1713 - enten fordi vi har dårligere politikere, eller fordi det er så indviklet at komme frem til en afgørelse. I mit land er det her en meget sensitiv sag. Men det er også en politisk sag. Og det er politikerne, der skal tage sig af politiske sager. Ikke os.«

Selv om de øvrige fodboldpolitikere til at begynde med akkompagnerede Nunez' afsluttende ord med taktfaste klapsalver, lod de sig ikke rive med. Helt som Giangiorgio Spiess og Angel Maria Villar Llona havde bedt dem om ikke at gøre.

Kun det engelske, skotske og walisiske fodboldforbund stemte pro Gibraltar, som dog nægter at lade ti års hård kamp for anerkendelse gå til spilde, blot fordi politik er politik, og sport ikke bare er sport.

»Vi er meget skuffede - især over eksekutivkomitéen, som - efter min mening - sagde, at medlemmerne skulle stemme imod os. Dét var i strid med CAS-afgørelserne, og denne sag vil fortsætte i retten,« siger Joseph Nunez. www.gfa.gi

Gibraltar Civilian Football Associations hjemmeside