Gensidig respekt gav langgaber fodbold

Topopgøret mellem AaB og FC København endte 0-0 og kunne ikke leve op til de høje forventninger og udviklede sig til en småtrist stillingskrig.

Dommer Claus Bo Larsen giver AaBs Rade Prica rødt kort i overtiden i kampen lørdag aften på Aalborg Stadion. Foto: Henning Bagger Fold sammen
Læs mere

Imponerende nordjysk scoringsfrekvens over for københavnsk klasse og soliditet med hold fra SAS-ligaens top, burde udstede noget nær garanti for en seværdig fodboldkamp.

Ikke desto mindre vil opgøret mellem AaB og FC København næppe komme til at leve noget langt liv i tilhængerfraktionernes hukommelse. Dertil var kampen mellem to af dansk fodbolds mest formstærke mandskaber i for høj grad præget af gensidig respekt, taktisk snærende bånd og defensive formationer, som gav meget, meget få åbne chancer væk.

De første 45 minutter var helt uden afslutninger inden for målrammen, og selv om FCK var mest i boldbesiddelse, kom der forbløffende lidt konstruktivt ud af det fra et hold, hvor Jesper Grønkjær sjældent formåede at få iscenesat mestrenes sædvanlige temposkift, hvor Atiba Hutchinson gjorde for lidt fyldest og hvor angrebsduoen Marcus Allbäck og Morten Nordstrand i praksis virkede tæt på fraværende.

Et hjemmehold, som var ansporet af seks sejre på stribe, kunne og burde have udfordret FCK mere foran et feststemt publikum. I stedet gik AaB kort inde i kampen den modsatte vej ved at skifte fra 4-4-2 til en kompakt 4-5-1 formation med Rade Prica som en iøvrigt ikke alt for skarpsleben spydspids. AaB havde samtidig svært ved at få kæderne til at hænge sammen, og en ellers fremadrettet midtbane med Thomas Augustinussen og Andreas Johansson havde øjensynligt for travlt med bare at dæmme op for gæsternes vedvarende presspil.

Det lignede og lugtede langt væk af en 0-0 løsning. Gensidig respekt og indgående kendskab til hver enkelt spiller de to hold imellem er ikke opskriften på en medrivende fodboldkamp. Alligevel var det en skuffelse, at SAS-ligaens to UEFA Cup deltagere leverede en kamp med vel langt mellem tekniske lækkerier og så få gennemspillede angreb, at de vel kunne tælles på en arbejdsskaderamt snedkerhånd.

Solistiske indslag som Morten Nordstrands vending i feltet, blitzhurtige afslutning og den efterfølgende superredning af Karim Zaza fem efter halvlegspausen, kunne have givet kampen en forløsende åbning i form af et mål. Det samme gælder Rade Pricas store hovedstødschance på et godt forarbejde af Nomvethe kort efter, men uden en scoring skulle det nærmest per definition udvikle sig til en fysisk betonet stillingskrig, hvor ingen af holdene for alvor havde mod på at ofre sikkerhed, livrem og seler på sejrschancens alter.