Gal fan stjal hjelm og dunk fra styrtet rytter

Afsløret: Her prøver stikker en gal souvenir-jæger af med Giampaolo Carusos hjelm og drikkedunke, mens rytteren bliver lagt ind i den ventende ambulance. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Giampaolo Caruso var en af de Katusha-ryttere, som på torsdagens Giro-etape styrtede og måtte udgå af det italienske etapeløb. Mens italieneren blev båret væk fra asfalten, var en gal cykelfan kynisk nok til at snuppe den forulykkede rytters hjelm og drikkedunke.

Det russiske Katusha-mandskab var slemt ramt af torsdagens styrt på de regnvåde italienske landeveje. Således røg klassementshåbet Joaquin Rodriguez samt Angel Vicioso og Giampaolo Caruso alle ud af Giro d'Italia efter det grimme styrt ved foden af den afsluttende stigning. Rodriguez brækkede tre ribben og venstre tommelfinger, mens landsmanden Vicioso brækkede lårbenet tre steder. Italienske Caruso fik et knoglebrud i hånden allerede på tredje etape i Irland, og han slap tilsyneladende uden brud i torsdagens styrt, men han måtte alligevel køres væk i en ambulance.

Og det at se den forsvarsløse og sårede cykelryttere blive båret ind i ambulancen, mens hans hjelm og hans drikke dunke lå efterladt på asfalten, var åbenbart for stor en fristelse for en menneske-grib forklædt som cykelfan, der stod i vejkanten. Han snuppede begge dele og forsøgte at liste ubemærket væk.

Uheldigvis for den kyniske souvenir-jæger blev episoden fanget på TV, og efterfølgende har en forarget pressechef fra Katusha-holdet lagt billederne ud på sin Twitter-profil, så mens folk i og omkring cykelverden giver frit forargelsen frit løb på de sociale medier, er den griske fan selv endt som jaget vildt.