Fuld spilletid til Bendtner i storsejr

Danske Nicklas Bendtner fik fuld spilletid for Wolfsburg i søndagens sejr over Leverkusen. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den danske landsholdsangriber Nicklas Bendtner fik fuld spilletid i sin startdebut for Wolfsburg i søndagens kamp på hjemmebane mod Leverkusen.

Wolfsburg vandt kampen med 4-1, men Bendtner var ikke direkte indblandet i nogle af scoringerne. Arbejdsvilkårene var ellers fine, for Leverkusen fik udvist højre backen Giulio Donati efter bare syv minutters spil. Direkte rødt til italieneren og straffespark til Wolfsburg.

Straffesparket blev sikkert konverteret af Ricardo Rodriguez. Trods en mand i undertal lykkedes det Leverkusen at udligne efter en halv times spil ved Josip Drmic.

Hjemmeholdets Vierinha gav dog igen føringen til folkevognsklubben med en scoring kort før pausefløjtet. I anden halvleg lavede Rodriguez sit andet mål i kampen, og ni minutter før tid lukkede Aaron Hunt kampen til slutresultatet 4-1.

Det er første gang siden skiftet til den tyske klub, at den 26-årige dansker er med i startopstillingen. I det seneste halve år er det faktisk kun i de to seneste landskampe, at den skandaleombruste angriber har været med i en start-11'er.- Stor dag. De første tre point og en god præstation fra holdet. Og for at sætte prikken over i'et, så vandt FCK deres kamp over Brøndby, skrev Bendtner efterfølgende på sin Instagram-profil og henviste til søndagens københavner-derby i Parken.

Wolfsburg rykker med sejren op i Bundesligaens midertfelt - på en 11. plads.