Fuglsang blæste til angreb, da belgisk bæst stjal rampelyset

Den gule trøje skiftede ejermand efter et nervepirrende drama med eksplosiv spændingskurve i finalen.

Lotto Soudals Thomas De Gendt viste sig som en mand, der kunne gøre arbejdet færdigt. Foto: Christian Hartmann/Reuters/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Udbrydere af den støbning, som kan gøre arbejdet færdigt, er en uddøende race i moderne cykelsport.

Og hvem kan bebrejde dem det?

I en tidsalder med konstant skrattende radiokommunikation, minutiøs wattudmåling og matematisk udregnede formler for, hvor meget snor et udbrud af en vis størrelse kan få, kan det tage illusioner og mod fra de fleste. Bare ikke Thomas de Gendt.

Den 32-årige belgier vandt 8. etape efter et udbrud, der lagde fra land kort efter starten i Mâcon.

Et flegmatisk hovedfelt lod overraskende nemt De Gendt slippe afsted i en kvartet, hvor også en åndsfælle som den italienske vaneudbryder Alessandro de Marchi fik sneget sig med, inden nådens lem lukkede for yderligere initiativrigdom.

Det har været et scenarie før i denne årgang af Tour de France. Kontrol er godt. Mere kontrol er bedre endnu, lyder devisen.

Der skal en vis portion mod og opportunisme til at sætte sig op imod feltets jernvilje. De karakteristika har De Gendt, som i en efterhånden bundsolid karriere har gjort det til sit speciale at udse sig dagslange togter, hvor han enten kan tømme sig totalt for at køre efter sejren, alternativt gramse point nok til sig for at få en bjergtrøje ud af det.

Mens Frankrig arbejder på fuld kraft for at få krudt i raketterne inden Bastilledagen i dag, sørgede Julian Alaphilippe og Thibaut Pinot for at tage forskud på festen.

Det gjorde de billedligt talt ved at gå til baren og tørre regningen af på Jakob Fuglsang og Astana-holdet.

Den danske kaptajn brugte den mest kapable del af sin cyanblå falanks op på at sætte tempo frem mod dét, der skulle blive et festfyrværkeri af en finale. Tæt mod toppen af den korte, men bestialske benbrækker Cote de Jailliére strøg Julian Alaphilippe på jagt efter den gule trøje, som han mistede for to dage siden, og fik selskab af den stedse mere overbevisende landsmand Thibaut Pinot.

Hvis Alaphilippe er legemliggørelsen af fandenivoldsk foretagsomhed, har Pinot ofte været en langt mere skrøbelig og sensibel størrelse.

På en nedkørsel mod målbyen Saint-Etienne, hvor der kun kunne kapitaliseres med risiko for at ryge i asfalten, lignende den fartforskrækkede Pinot en mand, der har fået bugt med sine dæmoner under netop den slags forhold.

»Jeg er bange for fart, akkurat som nogle er bange for edderkopper eller slanger,« indrømmede Groupama-FDJs kaptajn i et interview for tre år siden.

Den fobi har før gjort Pinot til en håndterbar mand i de store etapeløb. Men i 2019-udgaven ser det ud, som om han tør og kan det meste. 29-årige Pinot avancerede da også til en samlet tredjeplads på en dag, hvor Alaphilippe kom tilbage som førerhund i løbet.

Jakob Fuglsang og Astana fik reelt set for lidt ud af anstrengelserne. Men etapen blev om ikke andet en bekræftelse af, at den danske Tour-udfordrer ligner og kører som en mand, der har tænkt sig at spille en hovedrolle.

Der var letløbende spol og overskudsagtig souplesse i Fuglsangs kadence. Der var også en autoritet over hans positionering i en udfordrende afslutning, hvor den forsvarende Tour-vinder Geraint Thomas sammen med to af sine Team Ineos-kolleger hamrede i asfalten og efterfølgende måtte ud i en krævende undsættelsesaktion.

Også det var en påmindelse om, at vejen til Paris kan være brolagt med faremomenter. Men også overraskelser i form af en etape med en højeksplosiv og medrivende spændingskurve.