Froch mister sit VM-bælte

Carl Froch skal aflevere sit VM-bælte tilbage. Her er briten i kamp mod danske Mikkel Kessler (th). Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Bokseren Carl Froch skal aflevere sit VM-bælte tilbage, fordi han ikke har forsvaret WBA-titlen i et år.

Det var ellers planlagt, at Carl Froch skulle forsvare titlen mod Julio Chavez Jr., men en albueskade har tvunget briten ud af ringen, og derfor må han nu aflevere bæltet.

Briten med tilnavnet »The Cobra« vandt for to år siden revanchekampen mod Mikkel Kessler, og det er formentlig de to drabelige opgør med 'The Viking Warrior', som de danske boksefans forbinder med Carl Froch.

En tredje kamp mellem de to har været på tale, men der er intet konkret kommet ud af det, og nu svæver britens boksefremtid i stedet i en tynd line.

Hans promotor, Eddie Hearns, fortæller i hvert fald til Sky Sports, at han ikke er sikker på, at Carl Froch bokser en professionel kamp igen.

Allerede lørdag bliver der fundet en ny WBA-verdensmester, når Felix Sturm og Fedor Chudinov møder hinanden i Frankfurt i Tyskland.