Frederikshavn var bedst i kampen om ishockey-bronze

Frederikshavn White Hawks var bedst i slaget om Nordjylland og erobrede bronze i Metal Ligaen. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Frederikshavn White Hawks havde ikke de store problemer med at hale bronzen hjem i Metal Ligaen.

Med et fire-måls forspring fra den første kamp i Scanel Hockey Arena mod Aalborg Pirates lignede det en ekspeditionssag i Gigantium, og spænding var der aldrig.

Selv om Steffen Klarskov med det første af sine to mål bragte piraterne på 1-0, kom White Hawks på 3-1 efter 14 minutter, og Alexander Ytterell gjorde det i starten af anden periode til 4-1 i powerplay.

Det lykkedes Matt Pope at give Pirates 4-4 med scoring shorthanded, så vendelboernes samlede sejr blev på 12-8.

- Vi ville gerne have givet de 500 medrejsende fans en sejr i den sidste kamp, men det kneb lidt med motivationen, siger White Hawks' assisterende træner, Mike Grey.

- En medalje er en medalje, og det var jo Aalborg, vi slog. Og når man taber semifinalen i fire kampe til Herning, er man ikke utilfreds med bronze.

I den første bronzekamp (8-4) faldt der seks mål på fire minutter og 50 sekunder. Men det er ikke scoringsrekord i den danske liga.

Da de senere guldvindere fra Rungsted i 2002 slog Vojens i en kvartfinale i Hørsholm Skøjtehal med 9-3, blev der scoret seks mål på 3.38 minutter. Det var dengang, nordsjællænderne havde koryfæer som brødrene Elvenes og Leonid Truhno.

Metal Ligaen, 2. bronzekampAalborg Pirates-Frederikshavn White Hawks 4-4 (1-3, 3-1, 0-0)Frederikshavn vinder bronze med samlet 12-8.