Frankrig led choknederlag til Island

De franske VM-favoritter tabte overraskende 24-32 til Island, Tyskland fik polske smæk.

De franske favoritter ved VM i herrehåndbold i Tyskland led mandag aften et højest overraskende, ja nærmest sensationelt nederlag til Island i gruppe B. Islændingene havde pistolen for panden efter et uventet nederlag til Ukraine tidligere i turneringen, men med en 32-24-sejr over Frankrig er Island alligevel klar til mellemrunden.

Ukrainerne blev sorteper trods mandagens storsejr over Australien på 37-18, alle tre mandskaber sluttede med fire point, målscoren sender Island og Frankrig i mellemrunden, og derfor får Island to point med over.

Det samme gør Polen, der mandag vandt 27-25 over de tyske værter efter 14-12-føring ved pausen. Tyskerne mistede to mand i en hektisk slutfase.

/ritzau/