Fra galehus til storhold i svøb

Efter kaotiske år under Jesús Gil har Atlético Madrid de seneste sæsoner ført en diskret tilværelse i spansk fodbolds bedre middelklasse, men paradoksalt nok har afskeden med Fernando Torres banet vej for et nyt storhold. FCK får hænderne fulde, når Forlan, Maxi og »El Kun« besøger Parken i aften.

Sergio Agüero (tv.) er vokset til en spiller i verdensklasse, efter Fernando Torres rejste til Liverpool. Fold sammen
Læs mere
Foto: Andrea Comas

Det er helt underligt.

Atlético Madrid har i snart to år haft samme træner, og der er ikke den ringeste udsigt til, at han bliver fyret. Ingen husker længere, hvornår præsidenten sidst har overfuset en dommer eller rodet sig ud i korporligt slagsmål med en kollega. I det hele taget synes det år og dag siden, Marbella-borgmesteren Jesús Gil i selskab med den elskede araberhingst Imperioso slog sine excentriske folder i klubben.

Vicente Calderón er ikke længere spansk fodbolds galehus nr. 1, og en stor del af æren for »helbredelsen« må tilskrives Enrique Cerezo. Siden den 58-årige filmproducent overtog præsidentposten efter nu afdøde Gil i 2002, har han stille og roligt formået at give Atlético mål og retning. Bevares, et par trænere er da blevet skiftet ud undervejs, men kun en enkelt gang er det sket i utide midt i sæsonen, og arbejdsroen har skabt resultater.

Efter et ydmygende ophold i anden division (2000-2002) har klubben igen bidt sig fast i den bedste spanske rækkes øverste halvdel. I sidste sæson lykkedes det oven i købet at sikre comeback i de europæiske turneringer efter 10 års fravær. Og meget tyder på, at de hårdtprøvede Atlético-fans i denne vil få endnu mere at glæde sig over.

Arvesølvet
På fjerdepladsen i årets spanske liga ligger Atlético Madrid pt. til at snuppe en af pladserne i Champions League. Kun Real Madrid har scoret flere mål end den slagkraftige rødhvide offensiv.

Når den snusfornuftige mexicanske træner Javier Aguirre synes at have fundet opskriften på succes, hænger det paradoksalt nok sammen med præsident Cerezos beslutning om at sælge ud af arvesølvet. Vidunderbarnet Fernando Torres, der længe havde gået modløs omkring og brændt løs af såvel sit enorme talent som en serie straffespark, blev denne sommer skibet af til Liverpool. Og det har givet frisk luft i truppen, både spillemæssigt og økonomisk.

De 36 millioner euro, som Atlético indkasserede for »El Niño«, er blevet investeret i klassespillere som bl.a. Diego Forlán, Simão Sabroso, Luis García og José Antonio Reyes. Men ligeså vigtigt er det, at Torres’ exit har virket som katalysator for Sergio »El Kun« Agüero.

Brutal angrebsstyrke
Den 19-årige argentiner var kaldet til noget stort, allerede da han sidste år skiftede fra Independiente til Atlético. »El Kun«, hvis øgenavn skyldes en japansk tegneseriefigur, skulle være den rødhvide Messi. I stedet lignede han sæsonen igennem endnu en argentinsk hund, der var faret vild i europæisk fodbolds mere taktisk betonede spil kegler.

Når han i indeværende sæson er eksploderet med syv i flere tilfælde geniale mål i 14 kampe, skyldes det naturligvis bl.a., at han har lært lektien. Men samtidig har han uden Torres langt mere plads til at udfolde et spil, der suppleres perfekt af Forlán.

Den uruguayanske målræv har ligesom den ligeledes argentinske anfører Maxi Rodríguez nettet fem gange. Og lægger man dertil potentialet i Simão, García og Reyes samt målfarlige midtbanespillere som Raúl García og Manniche, råder Atlético over en af de mest brutale angrebsstyrker i Europa.

Værre ser det ud i forsvaret, hvor stopperne Pablo og Perea sæsonen igennem har været rystende svage. Hvis FCK-angriberne formår at presse dem i Parken i aften, skal det såmænd nok lykkes at score. Københavnerne skal blot vide, at de formentlig skal op og lave fire mål, hvis de vil være sikre på at vinde.

For lidt af tidligere tiders galskab er der trods alt stadig tilbage i Atlético Madrid. Ikke færre end tre kampe er i denne sæson endt 4-3 på Vicente Calderón.