Fra Cosmos til Galaxy

Soccer. Amerikanerne skal igen lære at elske fodbold det, de selv kalder »soccer«. Og manden, der skal skabe gnisten, er David Beckham. Hvis hans debut i lørdags var et forvarsel, vil det måske gå bedre denne gang, end da Pelé forsøgte sig for 30 år siden.

Selv om han kun har spillet godt 14 minutter indtil videre, har David Beckham allerede skabt enorm opmærksomhed omkring fodbold - og sin egen person - i USA. Spørgsmålet er, om interessen vil være ved. Foto: Robyn Beck/AFP<br> Fold sammen
Læs mere

Kampen var 77 minutter og 28 sekunder gammel, da et brøl rejste sig over The City of Carson og formentlig kunne høres helt inde i Hollywood. Det lød, som når Kobe Bryant dunkede en sejr hjem til The Lakers.

Men det her var ikke en almindelig All American eftermiddag med basketball på banen. Det var David Beckham, en engelsk fodboldspiller, der for første gang tørnede ud for sin nye klub, Los Angeles Galaxy, og dermed åbnede en nyt kapitel for fodbold i USA præcis 30 år efter legendariske Pelé takkede af hos New York Cosmos.

Første gang Beckham rørte bolden, slog han en tværpasning over 50 meter og var ved at iscenesætte et af sit holds bedste chancer i hele kampen et venskabeligt opgør mod Chelsea fra London, der endte med et smalt amerikansk nederlag på 1-0.

»Det var formentlig den bedste aflevering, der er lavet i MLS de sidste fem år,« jokede en par unge mænd af mexicansk afstamning på græstribunen bag det ene mål på Galaxys hjemmebane, Home Depot Center, der er placeret midt i et af de utallige hispanics-kvarterer i det vidtstrakte Los Angeles.

Jo, De læste rigtigt. Græs-tribunen. Der er unægtelig noget af et spring fra Estadio Santiago de Bernabeu i Madrid, hvor Beckham huserede i fire sæsoner weekend efter weekend foran 90.000 tilskuere hos den kongelige spanske mesterklub Real Madrid til dette hyggelige stadion opkaldt efter den største amerikanske gør det selv-kæde, Home Depot, USAs svar på Silvan. Der er plads til cirka 30.000 gæster. Men det vil kræve, at vi rykker os en del tættere sammen her på den stærkt skrånende græsplæne, hvor folk har taget tæpper med at sidde på og spiser hotdogs og churro en mexicansk kanelstang som var de på udflugt. Det er de måske også på sin vis. Måske varer spændingen over Beckham ikke sommeren over. Men sådan fornemmes det ikke lige nu. Ikke siden Pelé har fodbold den rigtige fodbold stået foran så store muligheder i Amerika.

De største helte
I midten af 1970erne drømte rigmændene bag New York Cosmos, folk fra Warner Bros-koncernen, om at få amerikanerne til at elske soccer, men de kunne sjældent trække over 5.000 tilskuere til sine kampe.

Så købte de Pelé. Den brasilianske stjerne havde indstillet sin karriere, men lod sig lokke til Amerika. Ikke bare for dollars. Pelé har selv talt om, at tanken om at udbrede fodbolden til det sidste store kontinent, hvor det ikke gjorde tilsvarende lykke som i Europa, Sydamerika og efterhånden også Asien, talte til hans forfængelighed. Det hjalp sikkert også, at den tidligere amerikanske udenrigsminister Henry Kissinger ringede og bad ham om at komme.

»Det vil være en stor hjælp for forbindelserne mellem USA og Brasilien,« brummede den fodboldgale realpolitiker i telefonen.

Det vilde liv
Pelé kom til New York, og han kom som en celebritet, der ofte var lige så meget i sladderpressen som i sportspressen. Flere fulgte efter. Den tyske verdensmester Franz Beckenbauer, brasilianske Carlos Alberto og ikke mindst italienske Giorgio Chinaglia, der i flere sæsoner blev topscorer i NAFL. Tilskuerinteressen eksploderede. The Cosmos måtte flytte stadion og havde i 1977 flere tilskuere end baseball-holdet New York Yankees. Det var intet mindre end sensationelt. Det ville svare til, at et baseball-hold i København over natten blev større end FCK.

Som det fremgår af den fremragende dokumentarfilm fra 2006 om The Cosmos »Once in a Lifetime«, passede fodbolden, soccer, lige ind i tiden. Her var spillere, der var større end livet. De holdt hof på Studio 54, hvor discorytmerne bølgede, kokainen flød, og pigerne stod i kø. De dannede mode og var de første, der blev inviteret, når de kendte holdt fest.

»De var tidens The Band. Dem, man ville ses sammen med,« hedder det i filmen.

Men det holdt ikke. Interessen for soccer fik aldrig fodfæste uden for storbyen. Det var en New York-ting, og selv dér åd dekadencen hurtigt succesen. Festaber som Chinaglia fik mere og mere at skulle have sagt i klubben. Pengene sad løst. Han hentede middelmådige eller afdankede europæiske spillere og gav dem lige så meget i løn som Pelé. Andre især amerikanske spillere var utilfredse, og med ét var det en helt anden tid og atmosfære. I 1985 lukkede såvel The Cosmos som NAFL.

Alle er her
Her er nogle indtryk fra de seneste dages rejse fra den amerikanske østkyst og her til Los Angeles. Indtryk, der måske kan hjælpe et svar på vej. På Times Square i New York troner David Beckham på et kæmpe reklamebanner for et ur. I lufthavnene i Washington D.C. og Atlanta er hans ansigt mere synligt end Tiger Woods. Inde på Hollywood Boulevard i LA, lige ved siden af The Chinese Kodak Theatre med alle filmstjernernes fod- og håndaftryk i cement, hænger han også i sin nye, hvide Galaxy-trøje. Og her på Home Depot Center er han over alt.

Men det er ikke det hele. Bag ved hovedtribunen er der bygget en ny VIP-indgang. Vi stiller os i bunke sammen med alle de andre, paparazzierne og fansene, og venter. Dér kommer hans kone, Victoria »Posh Spice« Beckham med afbleget hår og skjult bag store, hvide solbriller. Dér kommer Katie Holmes, skuespilleren der er gift med Tom Cruise. De to par er naboer i Beverly Hills og gode venner. Dér kommer James Blake, den amerikanske tennisspiller, og siden følger Arnold Schwarzenegger, Californiens guvernør.

De er her alle sammen.

Hvis Pelé var en celebritet i 1977, er det ikke for noget at regne i sammenligning med Beckham i 2007. Det handler ikke om, hvad de kan som fodboldspillere. I så fald ville der ikke være et sammenligningsgrundlag. Det handler om image, og på den målestok vinder Beckham. Læg dertil, at han ikke bare trækker de kendte og eliten; han er fra sin tid hos Real Madrid velkendt i hispanic-miljøet, der dominerer i Los Angeles, og kan med sit spanske gå lige ind og vinde deres støtte. Det ses allerede på billetsalget. Galaxy har i år trukket i snit 15.000 tilskuere. Nu er der udsolgt resten af sæsonen. Det samme gør sig gældende i de byer, David Beckham og Galaxy kommer forbi i de kommende måneder.

»Jeg kan ikke forestille mig en bedre spiller eller et andet menneske, der bedre passer ind i tiden, og som kommer på det helt rigtigt tidspunkt,« siger Don Garber, direktør for Major League Soccer (MLS) afløseren for NAFL.

Nye klubber
AEG Entertainment firmaet, der ejer Galaxy og har finansieret købet af Beckham forudser, at den store interesse, som soccer nu får, vil føre til, at der bliver dannet flere klubber. Der tales allerede om, at MLS vil få fire nye medlemmer til næste sæson, hvilket i det særlige amerikanske franchise-system vil konsolidere ligaen med yderligere 30 millioner dollars. Klubberne betaler en afgift for at deltage.

»Det er i mine øjne ikke urealistisk. Der er en klart stigende interesse for MLS,« siger økonomiprofessor Andrew Zimbalist til Los Angeles Times. Han er den førende ekspert i soccer-økonomi og forfatter til bogen »National Pastime: How Americans Play Baseball and the Rest of the World Plays Soccer«.

Spillernes egen formand, Bob Foose, frygter heller ikke, at det skal gå som i NAFL, hvor forskellen på lønninger førte til splid og arbejdsvægring. Grunden er ellers lagt til, at den del af historien kan gentage sig. Hvor Beckham hæver minimum tre millioner kroner om måneden og dobbelt op på reklameindtægter, tjener udviklingsspillere i MLS sjældent over 120.000 kroner om året.

»Men ligaen er klar til at rykke videre og blive mere international i sin udformning,« vurderer spillerforeningens formand.

Måske er den store opstandelse over David Beckhams entre i amerikansk soccer blot flygtig og forbipasserende, og i morgen eller om en måned er det igen Kobe Bryant i basketball eller Donovan McNabb i NFL den amerikanske udgave af fodbold der løber med opmærksomheden. Måske. Men folkene bag indkøbet af Beckham mener det alvorligt, og da brølet rejste sig over The City of Carson lørdag eftermiddag, og mens Posh Spice klappede i VIP-logen, og mens gutterne her på plænen drak Coronas, og unge kvinder inde fra byen spadserede rundt i nye Beckham-trøjer med nummer 23 på ryggen og silikonefyldte E-skåle foran, lignede det pludselig New York anno 1977 med alt, hvad det indebar: En stjerne i hvidt, groupies, disco på Studio 54, fashionistas og hele drømmen om at gøre fodbold den rigtige fodbold stort. Dekadent, men uimodståeligt. Måske er det vejen til en ny fiasko. Måske er det blot den første betingelse for at lykkes i Amerika.