Forskellen på 15 minutter

Liverpool og Real Madrid drønede henover deres modstandere og afgjorde deres Champions League-kampe på omtrent 15 minutter. Løbemønstrene er én af årsagerne bag klubbernes overlegenhed, mener fodboldeksperter.

Som et lokomotiv i fart tromlede Liverpool og Real Madrid de lidt mindre hold i sidste puljerunde af Champions League. Hældte kul på og vandt. Sikkert.

Liverpool slog ikke bare Marseille ude med cifrene 0-4, de nærmest overfaldt Marseille i angrebsiver og havde på blot elleve minutter bragt sig komfortabelt foran med to mål.

For blot to måneder og tre Champions League-runder siden var deres videre kvalifikation i overhængende fare for at glippe. Derefter vandt de alt i puljen og er nu videre til 1/8-finalerne.

I Madrid kom Lazio på besøg og madrilenerne skulle også bruge tre point for at sikre en 1/8-finaleplads. Efter 15 minutter lyder skudstatistikken på 6-1 i hjemmeholdets favør – heraf to mål og et forsøg på stolpen fra Raúl.

Robinho – eller bæstet som han kaldes – var som en tornado inde over hvert mål. Som målscorer eller oplægger. Det hele forløb næsten, som var det manuskriptforfattet på forhånd.

Bevidst strategi
»Der ligger helt sikkert en bevidst strategi inden kampen. Det har her formentlig været, at få bolden frem til afslutninger hurtigst muligt, for det stresser en modstander, hvis du føler, at det lynhurtigt går den modsatte vej, hver gang du mister bolden. Desuden har angriberne fået besked på at lægge et aggressivt pres allerede fra toppen, når de spiller den op fra målmanden,« siger Niels Frydenlund, fodboldekspert og chefredaktør på fodboldbladet 90 M og bakker sin teori op med de seks Madrid-forsøg inden for det første kvarter af kampen. Det handler om at dirke modstandernes organisation op.

»Det der med at vende spillet hurtigt er fuldstændigt afgørende, når man er på det her niveau, fordi alle hold kan forsvare sig godt, når de er organiserede. Hvis du har Real Madrid og Liverpool på trin et, så vil et organiseret hold på trin fire være i stand til at forsvare sig mod det, medmindre man fanger dem i ubalance,« siger Niels Frydenlund.

Vant til presset
Der er det hurtige og spilbrydende, og så er der klubbernes erfaring.

Peter Møller, tidligere angriber for blandt andre Oviedo og PSV Eindhoven, samt studievært på TV 2 Sporten, er en af dem, der selv har erfaring at trække på. Han peger på tre afgørende faktorer.

»Først og fremmest er de store klubber vant til de her opgaver og det store pres. Tag for eksempel Real Madrid, der har et tungtvejende pres på skuldrene hver eneste weekend, fordi alle vil slå dem. Dertil kommer rotationsprincippet. De store klubber har bedre spillere i truppen og alle får brug for at skifte ud, og så har de det mentale overskud til at være i boldbesiddelse, hvilket tvinger modstanderne til at løbe,« siger Peter Møller.

Her ligger endnu en grundsten. Løbeturene, og hvordan de udføres.

Energiudladningen og måden at kanalisere udfoldelsen rigtigt. Der er en verden til forskel, fra måden vi lærer det i Danmark.

»De løber faktisk op imod angriberen, hvor vi er vant til at løbe væk fra angriberen. Eksempelvis når Raúl lægger den til Nistelrooy og løber MED bolden, får den igen fra Nistelrooy og er nu retvendt mod mål, så han ikke skal til at vende rundt, som andre angribere ellers skal. Robinho gør det også tit. De er hele tiden vendt mod målet,« siger Peter Møller.

Niels Frydenlund er enig og uddyber forskellen til Danmark.

Atletico viste det
»Vi herhjemme afleverer bolden og løber så efter det frie rum, den frie mand, for at gøre os spilbare, men når man kommer op på Champions League-niveau, er der meget få, der gør det. Der er ikke pladsen til det,« siger Niels Frydenlund og nævner som eksempel på forskellen til det danske, Atletico Madrids møde med FC København. Dengang Simão Sabrosa på næsten ingen plads kombinerer sig gennem midten af banen og scorer på Jesper Christiansen.

Sådan skabes overtalskombinationen. Også fordi det går lynhurtigt, og fordi mange er koncentrerede om bolden. Som »en stor organisme« – kalder Niels Frydenlund det.

En analyse af talkombinationen er ikke altafgørende for spillet, men 4-3-3 springer af gode grunde i øjnene.

Særligt fordi eksempelvis fodboldeksperten Per Frimann gentagne gange har bifaldet dette system forudsat det fornødne mod er til stede. Systemet kræver pasningsspil i højt tempo og en drønvigtig hurtighed over løb og driblinger. I direkte forlængelse heraf vil mange genkende kritikken af det danske landshold.

Morten Olsen spiller 4-3-3, men har ikke spillerne til at udføre den, er det blevet sagt.

»4-3-3 er en optimal opstilling, men 4-4-2 er et drøngodt allroundsystem, fordi man altid har muligheden for, at slå den op mod angriberne,« siger Niels Frydenlund.

Nogle af holdene i Champions League praktiserer 4-3-3, men løsenet ligger ikke her, da flere succesfulde hold som eksempelvis Rafael Benitez i Liverpool sværger til 4-4-2.

Men forskellen er der, og den er tydelig overfor et Rosenborg-mandskab, der havde kæmpemuligheder, og et Schalke 04, der kom fra baghjul i forgårs. Nordmændene havde syv point efter fire kampe, men tabte de sidste to, selvom et point ude i sidste runde var nok. Det var det bare ikke for Schalke 04, som slog Rosenborg 3-1 hjemme og gik videre.