Formel 1-team med gigant-underskud

Pengepungen brænder hos Formel 1-teamet Williams efter 2013s sløje resultater. Fold sammen
Læs mere

Det er utrolig dyrt at drive et Formel 1-team. Det kan ejerne af det engelske Williams-hold skrive under på, da de præsenterede et underskud på 450 millioner kroner for 2014.

Williams er forrygende kørende i denne sæson i motorsportens fineste klasse Formel 1, hvor holdets kørere, Valeri Bottas og Felipe Massa, besidder pladsen som nummer fem og seks i den samlede stilling. Sidste år endte holdet på en samlet tredjeplads i konstruktørernes mesterskab, og det var en klar forbedring fra deres plads som nummer ni i 2013.

Den historisk ringe sæson kostede holdet dyrt i præmie- og sponsorpenge, og det er det, der smerter holdets pengepung nu, siger administrerende direktør hos Williams, Mike O'Driscoll.

»Hvad vi er vidner til i dag, er essentielt tømmermænd. Vi forventer, at 2015 bliver signifikant bedre end 2014,« siger Mike O'Driscoll til BBC.

»Mens 2014 ved første øjekast var skuffende, er det, hvad vi forventede. Vi har styr på det,« siger han.

Williams fik debut i motorsportens bedste klasse i 1978, hvor holdet indtil videre har vundet ni konstruktør- og syv kørermesterskaber. Sidst holdet vandt begge konkurrencer var i 1997, hvor canadiske Jaques Villenueve endte øverst på podiet.