Formel 1-stjernen Ricciardo stopper hos Red Bull

Daniel Ricciardo stopper hos Red Bull efter 2018. Australierne indtager en femteplads i VM-stillingen.

Foto: GERARD JULIEN. Daniel Ricciardo stopper hos Red Bull efter 2018. Australierne indtager en femteplads i VM-stillingen.
Læs mere
Fold sammen

Racerkøreren Daniel Ricciardo stopper hos Formel 1-holdet Red Bull efter 2018-sæsonen.

Den 29-årige australier indtager i øjeblikket en femteplads i VM-stillingen.

»Vi har respekt for Daniels beslutning om at forlade os, og vi ønsker ham alt det bedste i fremtiden,« siger teamchef Christian Horner til Formel 1-holdets hjemmeside.

Det fremgår ikke, hvorfor Ricciardo har ønsket at forlade Red Bull, som hører til i toppen af motorsportens kongeklasse.

Australieren kom til holdet i 2014 og har vundet syv grandprixer. Der er i alt blevet til 29 podieplaceringer for Ricciardo.

I øjeblikket indtager han en femteplads i VM-stillingen med 118 point - det er 95 point færre end den regerende verdensmester Lewis Hamilton (Mercedes), der er etter.

De to Red Bull-racere køres i denne sæson af Ricciardo og hollænderen Max Verstappen, der er placeret lige bag australieren i VM-stillingen.

Red Bull vil nu gå i gang med at finde ud af, hvem der skal udgøre teamet i 2019.

»Vi vil gennemgå de muligheder, vi har, før vi beslutter os for, hvem der skal køre sammen med Max Verstappen i 2019.«

»I mellemtiden er der fortsat ni grandprixer tilbage i 2018, og vi er fokuseret på at give Max og Daniel de bedste muligheder i resten af sæsonen,« siger Christian Horner.

/ritzau/