For Haaland fylder glæden mere end presset

Erling Haaland står i weekenden overfor sin Premier League-debut. Presset er stort, men nordmanden glæder sig.

Erling Haaland står på søndag foran sin Premier League-debut for Manchester City. Allerede i sidste weekend fik nordmanden en forsmag på, hvad der venter, da han og City mødte Liverpool i Community Shield-kampen. Andrew Boyers/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Manchester. Norske Erling Haaland står søndag overfor sin Premier League-debut for de forsvarende mestre, Manchester City, efter sommerskiftet fra tyske Borussia Dortmund.

Efter at have scoret 86 mål i 89 kampe for Dortmund er forventningerne enorme, men det bekymrer ikke nordmanden.

- Det kan tage tid for folk, og for andre kommer de ind i det med det samme. Vi må se, men jeg er ikke bekymret. Sådan er livet som fodboldspiller, det må du leve med, siger angriberen i et interview med Sky Sports.

Haaland fik i weekenden ikke den optimale optakt, da han brændte en stor chance i overtiden i 1-3-nederlaget i Community Shield-opgøret mod Liverpool.

- For mig som angriber er det ikke noget, jeg kan stresse over, for hvis du tænker for meget over tingene, ender du måske med at gøre ting, som du ellers ikke ville gøre.

Manchester City-angriberen mener, at antallet af gode hold og konkurrencen i Premier League er større, end hvad han tidligere har prøvet.

Han ser det dog som en mulighed for at udvikle sig endnu mere både på og udenfor banen.

- En del af spillet er at komme udenfor din komfortzone, hvilket er noget, jeg har prøvet, og noget jeg godt kan lide, fordi du udvikler dig mere som menneske.

Når snakken falder på den forestående ligadebut, er det glæden, der fylder mest hos den 22-årige nordmand.

- At føle kampen og tempoet. Det bliver hårdt, men det er også charmen ved Premier League. Det er en smuk, hård turnering, og derfor er det den mest populære liga i verden.

I Norge fylder Premier League meget. Når Erling Haaland i weekenden formentlig får sin debut i London mod West Ham, er det derfor også noget, som han har set frem til lige siden, han var en lille dreng.

- Jeg voksede op i Norge, og der er det Premier League uanset hvad. Alle ser Premier League, og har et hold, så det er Premier League over alt andet.

/ritzau/