Fodboldleder i Tjekkiet under anklage for underslæb

Forbundets formand Miroslav Pelta blev arresteret onsdag. Nu anklages han for underslæb med offentlige midler.

Miroslav Pelta fik onsdag ransaget sit kontor og blev arresteret. Fredag bliver han anklaget for magtmisbrug og underslæb. Arkivfoto. Scanpix/Michal Cizek Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Formanden for Tjekkiets Fodboldforbund, Miroslav Pelta, anklages for magtmisbrug og underslæb.

Det oplyser en anklager fredag til tjekkiske medier.

For to dage siden blev Miroslav Pelta arresteret, og forbundets hovedkvarter blev ransaget i en sag om offentlige støttekroner.

Pengene blev givet til fodboldforbundet fra sportsministeriet i forbindelse med rekonstruktionen et fodboldstadion i Prag.

Forbundet har angiveligt fået en fordel i uddelingen af støttekroner.

To embedsmænd fra ministeriet er også under anklage i sagen.

Den tjekkiske regering støtter hvert år sporten i landet med 2,8 milliarder kroner. 145 millioner kroner går til fodbolden.

/ritzau/AFP